2 slags græskarsuppe
Jeg elsker græskar og de er perfekte at lave suppe af i et koldt og blæsende efterår. Her er forslag til 2 forskellige slags suppe, den ene med en med et varmt og spicy twist og den anden, med en lidt mere nordisk smagsprofil. Du kan egentlig eksperimentere med mange forskellige smage i en græskarsuppe, du skal bare huske, at du altid have noget i suppen, der kan give et modspil til sødmen fra græskarret. Hvis i udhuler græskar hoveder i huset op til halloween, er det oplagt, at skrabe kød ud af græskarret og lave en portion suppe.
Opskrift
4 pers
Græskarsuppe med timian og løg
Ingredienser
500 g græskar
2 dl fløde ( hvis veganer -( brug da sojafløde)
2 løg
2 gulerødder
3-4 kviste frisk timian og lidt ekstra til pynt
Saften fra i citron
Salt/Peber
7 dl vand
Tilbehør
Et godt surdejsbrød
Frisk finthakket timian
Græskarkerner
Fremgangsmåde
Skræl græskarret
Skær det over og fjern kernerne
Skær det i mindre tern
Hak løgene i mindre stykker
Skræl gulerødderne og skær i tern
Hæld lidt olie i en gryde og tilsæt løgene og gulerødderne og svits dem i 5-6 min under omrøring
Tilsæt græskar, vand og timian kviste og lad det simre til græskarret er mørt
Fjern timiankvistene
Blend suppen
Tilsæt fløde
Er suppen for tyk, tilsættes lidt ekstra vand
Smag til med citron, salt og peber
Server med græskarkerner og finthakket timian på toppen
Græskarsuppe med bacon og chili
Denne suppe kan du selv bestemme hvor stærk skal være, da du bruger chiliflager som tilbehør og selv drysser dem over suppen. Det en nem måde at servere det samme for alle, men give mulighed for selv at justere styrken i suppen. Baconen drysses også på efter behov og på denne måde er du homesafe - hvis der er et par vegetarer i selskabet
Ingredienser
500 g græskar
1 dl fløde ( hvis veganer - brug da sojafløde)
1 løg
1 tsk gurkemeje
2 tsk stødt koriander
2 tsk spidskommen
Saften fra 2 limefrugter
Salt
1 spsk friskrevet ingefær
5 dl vand
Tilbehør
Et godt stykke bacon
Græskarkerner
Chiliflager
Et godt surdejsbrød er en god smagskombination til sødmen fra græskarret
Fremgangsmåde
Skræl græskarret
Skær det over og fjern kernerne
Skær det i mindre tern
Hak løgene i mindre stykker
Skræl ingefær og riv det fint
Hæld lidt olie i en gryde og tilsæt løgene, ingefær, spidskommen, stødt koriander og gurkemeje og svits det i 5-6 min under omrøring
Tilsæt græskar og vand og lad det simre til græskarret er mørt
Blend suppen
Tilsæt fløde
Er suppen for tyk tilsættes lidt ekstra vand
Smag til med lime og salt
Steg baconen
Server med græskarkerner og bacon tern på toppen