SJØRLIS

View Original

Pasta med Pesto og Fingertomater

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg i min studietid har serveret Pasta med pesto for min datter. Hvis man bliver hvad man spiser, er hun en skål pasta/pesto, med tomater. På en fin dag når SU’en slog til, var der også et stykke ovnbagt laks til. Her i hjemmet er vi aldrig blevet trætte af det. 15 år senere spiser vi det stadig regelmæssigt. Hvis der er rester tilbage, fungerer det også så fint som madpakke til dig selv eller ungerne dagen efter. Jeg laver altid en stor portion pesto, det kan sagtens holde sig i køleskabet og bruges som smørepålæg på et stykke brød. Skal budgettet holdes (nødder er dyre), kan opskriften sagtens laves på solsikke eller græskarkerner

4 pers.

Ingredienser

Pesto

  • 1 bundt frisk basilikum og jeg bruger også stilkene

  • 75 g revet parmesan

  • 50 g pinjekerner (eller cashewnødder en variation jeg er ret vild med)

  • 1/2 citron (saften)

  • 2 fed presset hvidløg

  • Oliven olie ca 1 dl

  • 1 nip salt

Pasta

  • 1 pakke af jeres favorit

  • salt

  • 1 bakke af jeres yndlings tomater

Fremgangsmåde

Pesto

  • Blend alle ingredienserne imens du tilføjer olien langsomt, til den har en ensartet konsistens. Smag til undervejs, vi har alle vore favoritter, måske du drømmer om mere hvidløg, mere salt osv.

  • Hæld pestoen på et skoldet glas og hæld olivenolie over toppen så det dækker, det hjælper på holdbarheden og kan holde sig i køleskabet i minimum en uge, hvis der er rester tilbage

Pasta

  • Kog din pasta i kogende vand der er saltet så det smager som middelhavet. Pastaen optager kun ca 10 procent af smagen fra salten, så hvis det skal batte noget, skal det koges i havvand.

  • Hold øje med din pasta, den er allerbedst når den er al dente.

Server din Pasta med pestoen on the side og yndlings tomaterne i både i en skål. På den måde kan alle selv dosere i favorit mængder.