SJØRLIS

View Original

Hjemmelavede ristede løg

Jeg har aldrig været vild med ristede løg, indtil jeg smagte dem hjemmelavede. Pift dit liv og din hotdog op med den hjemmelavede af slagsen, for gud hvor er det godt. Bonusinfo, de er super nemme at lave


Opskrift

Ingredienser

  • Almindelige løg

  • Hvedemel

  • Fritureolie

Fremgangsmåde

  • Gør en tallerken klar med lidt servietter på til at lægge løgene på efterhånden som de kommer ud af frituren

  • Skær løgene i tynde skiver og skil dem ad

  • Vend dem i hvedemel

  • Løft dem ud af melet over på en ny tallerken

  • Varm din fritureolie op. Du kan teste om olien er varm nok. Smid en enkelt løgring i, hvis den stiger til overfladen med det samme er olien klar. Hvis løget synker til bunds er den ikke klar

  • Put løgene i olien i små portioner

  • Brug en hulske til at fiske løgene op med.

  • Det er vigtigt at de ikke bliver mørkebrune. Hjemmelavede ristede løg, bliver ikke lige så mørke som de købte af slagsen

  • Lad dem dryppe af på servietterne

  • Opbevar i en lufttæt boks