Lækker cremet spinatsuppe med feta
Denne her suppe er nem og dejlig og hurtig at lave. En cremet suppe der ligger godt i munden og smager af forår. Den er vegetarisk, men ønsker du en vegansk version, kan cremefraichen skiftes ud med et havre eller soya creme fraiche produkt
Opskrift
4- 5 pers
Suppe
1 bdt forårsløg
1 sød kartoffel (en almindelig bagekartoffel kan bruges)
600 g frisk spinat
2 stænger selleri
150 g cremefraiche 18 %
1 l grøntsagsbouillon
20 g smør
Salt og peber
Topping/Tilbehør
Brød
Lidt ekstra cremefraiche
En cremet feta skåret i små tern
Evt lidt chili olie
Fremgangsmåde
Skræl kartoflen og skær den i små tern
Hak sellerien
Hak forårsløgene fint
Smelt smørret i en gryde
Svits forårsløg, kartoffel og selleri i ca 10 min tid under regelmæssig omrøring
Hæld bouillon ved og og lad det simre i ca 15 min indtil kartoflerne er møre
Put spinaten i og lad det simre til spinaten er “faldet” sammen
Blend suppen
Put suppen tilbage i gryden
Rør creme fraichen i og smag til med salt og peber
Server med brød lidt creme fraiche, fetastykker og evt lidt chili olie