SJØRLIS

View Original

Pæretærte med pocherede pærer

En god tærte behøver ikke være særligt kompliceret - Det kan bare være mørdej og frugt. Det man bare skal huske, er hvis noget består af kun 2 ting, er det ret vigtigt, at de 2 ting er de bedste af sin slags. Du kan købe dig til en mørdej på rulle , men du kan også lave en mørdej selv, der er helt perfekt og smager af alt det gode. Den frugt du skal bruge skal være moden - en grøn hård pære mangler smag og sødme, hvis den skal i en tærte. En tærte kan laves dagen før og så lige lunes i ovnen inden servering . Tærten smager pragtfuldt alene men er også god i selskab med en klat vaniljeis eller creme fraiche


8-10 pers (lav tærteform 24 cm)

Opskrift

Ingredienser

Mørdej

  • 350 g hvedemel

  • 200 g smør

  • 100 g flormelis

  • 1 tsk salt

  • Fintrevet skal fra 2 appelsiner

  • Fintrevet skal fra 2 lime frugter

  • 1 æg plus et 1 til pensling

Pocherede pærer

  • 6 pærer

  • Saft fra 2 appelsiner

  • Saft fra 2 limefrugter

  • 1 vaniljestang

  • 4 dl vand

  • 100 g sukker

Fremgangsmåde

  • Tag smør ud af køleskabet

  • Start med at lave dine pocherede pærer

  • Skræl pærerne men lad stilken sidde

  • Skæren tynd skive a bunden af pæren så den kan stå selv

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen

  • Riv skallen af lime og appelsiner og gem til dejen

  • Pres saften af lime og appelsiner

  • Hæld saft og vand i en lille gryde og tilsæt vanilje + stang og sukker

  • Opløs sukkeret i væsken

  • Riv skallen af dine

  • Tilsæt pærerne og bring gryden i kog put en lille underkop eller lignende over pærerene så de bliver under væsken og ikke flyder til tops

  • Kog i 7 minutter

  • Lad underkoppen blive for at holde dem nede og lad pærerne stå i gryden med låg - i køleskabet til næste dag

  • Imens din pærer koger kan du lige så godt lave din dej med det samme - den kan også opbevares i køleskabet til næste dag

  • I en skål blander du mel, salt og flormelis og skallen fra citrus frugterne

  • skær smørret i tern og smuldr det i melblandingen

  • Saml dejen med 1 æg

  • Bliver dejen ikke samlet kan man gøre sine hænder fugtige

  • Nedenunder kan du se hvordan man samler en mørdej, hvis du ikke har prøvet det før

Sådan samler du din mørdej

  • Når dejen er samlet putter du den i film og lægger den i køleskabet i minimum en time

Samling af tærten

  • Forvarm din ovn til 180 C

  • Hæld dine pærer i en si og dræn dem for saft ( gem saften - den smager fantastisk på ymeren eller yoghurten om morgenen)

  • Den din dej i 2 ca 1/3 del til låg resten til bunden

  • Rul dejen til bunden ud - jeg gør det mellem 2 stykker bagepapir - det er nemmere at flytte dejen og man behøver ikke at tilføje en masse mel under udrulningen

  • Prik tærtedejen i bunden med en gaffel og lave en kant af staniol i kanten af dejen, så dejen ikke glider ned under forbagningen

  • Sæt tærtebunden i ovnen og bag den i 10 min

  • Pisk dit æg til at pensle

  • Rul dit låg ud - igen mellem 2 stykker bagepapir skær et par huller i dejen - måske et lille mønster - det giver mulighed for at overskuds væske kan fordampe så tærten ikke bliver våd og dejen ikke rigtigt bliver sprød

  • Læg pærerne i den for bagte form

  • Put låget på og skær det til

  • Pres dejen forsigtigt ned i kanten for at samle låg og bund

  • Pensl med æg

  • Bag i ca 20 -25 min til tærten er flot og gylden

  • Server lun med is eller cremefraiche