Asparges pizza
Jeg har nogle venner, der altid gør sig uhørt umage med at lave nye og lækre retter til mig, når jeg er på besøg og det værdsætter jeg utroligt meget. Denne simple pizza er resultatet af et sådant besøg hos venner og det var et instant hit. De havde fået den som smagsprøve på et pizzaria og ville nu selv kaste sig ud i den. Det er nu officielt min yndlingspizza. Tænk at noget så simpelt kan smage så fantastisk
2 pizzaer
Opskrift
Ingredienser
2 bdt grønne asparges
200 g revet mozarella
50 g fintrevet parmesan
Olivenolie
Salt og peber
2 stk færdiglavet pizzadej eller klik på knappen pizzadej og lav din egen
Fremgangsmåde
Lav din egen pizzadej eller tag pizzadejen ud fra køl og lad den ligge ude (indpakket) og få stuetemperatur.
Forvarm din ovn på 275 C
Rul din dej ud eller træk din færdigkøbte dej en anelse tyndere
Pensl dejen med et tyndt lag olivenolie
Fordel mozzarellaen på pizzaerne
Flæk dine asparges halve og fordel dem på pizzaerne
Drys parmesan over og kværn lidt peber og salt over
Put i ovnen i 10-12 min
Skær ud og server
Det kan også spises kolde i madpakken