SJØRLIS

View Original

Brioche boller - amerikanske burgerboller

Efter at have smagt brioche boller, var jeg solgt - og skal der laves hjemmelavet burger eller flæskestegssandwich er de disse amerikanske burgerboller jeg tyr til. De er bare så lækre, bløde og luftige. De er lidt tidskrævende, men kun på grund af den lange hævetid. Så har man jo hænderne frie og kan lave andre ting.


Opskrift

8 stk

Ingredienser

  • 15 g gær

  • 2 dl vand, lunkent

  • 1 dl mælk, lunkent

  • 35 g sukker

  • 500 g hvedemel

  • 40 g smør, koldt i tern

  • 1,5 tsk salt

  • 2 æg (ét til dej + ét pensling)

NOTE: lad ægget til pensling være stuetemperatur og ikke direkte fra køleskabet

Fremgangsmåde

  • I en skål blander du sukker, gær, lunkent mælk og lunkent vand. Rør rundt indtil gær og sukker er helt opløst. Tilføj 1 æg, rør godt rundt. Sæt blandingen til side.

  • I en anden skål l blander du hvedemel, salt og det kolde smør.

  • Brug din fingre til at smuldre smørret med hvedemelet, så det er helt fordelt i melet.

  • Hæld nu gærblandingen over i melet og ælt alle ingredienserne sammen til en jævn og glat dej. Dejen skal æltes grundigt. Du kan bruge en røremaskine, det tager 8 til 10 minutter. Jeg foretrækker at bruger næverne. Det giver mig en bedre fornemmelse af dejen. Dejen er let fugtig når den er færdig

  • Dæk skålen med noget plastfolie eller et klæde og sæt den til hævning i to timer eller så lang tid det tager for den at hæve til dobbelt størrelse

  • Hæld den hævet dej ud på et meldækket bord og del dejen i otte lige store stykker.

  • Form nu fine og glatte burgerboller ud af dejen. Prøv at forme helt runde boller, da dejen har tendens til at flade ud under hævning. Brug evt lidt mel på dine fingre, da dejen er relativ fugtig. Fold bollernes sider ind under bollen, for at skabe helt glatte overflader. Placer de færdigformede burgerboller på en bageplade med bagepapir.

  • Her kan du se en video hvordan du folder dine boller

See this content in the original post
  • Sæt nu bollerne til at hæve i yderligere 1,5 time. Dæk med et klæde

  • Pensel nu forsigtigt burgerbollerne med et æg, der er sammenpisket med en spiseske vand og en teske sukker.

  • Bag bollerne ved 200 grader i cirka 15 minutter.

  • Afkøl på rist