Crumpets
Èn crumpet er en lille rund "bolle" med lodrette lufthuller, hvor man kan lade marmelade, honning, lemoncurd eller smeltet smør glide ned i. De minder om en tyk pandekage men med lidt mere bid. I England kan du købe dem overalt og så varmer du dem i din brødrister. Vil du have dem her, må du bage dem selv. Crumpets er en klassisk spise til en gang afternoon tea eller som en morgenmads snack. Du kan købe dig til både smør og lemon curd, men hvis du er nysgerrig på hvordan du laver de bedste hjemmelavede versioner er der links til begge nederst i opskriften
Opskrift
12 stk
Ingredienser
5 dl mælk
1tsk sukker
1 tsk fint salt
1 spsk tørgær
275g hvedemel
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 dl lunken vand
Solsikkeolie til smøring ( eller en anden smagsneutral olie)
Fremgangsmåde
Lun mælken i en gryde
Opløs gær og sukker i enskål sammen med mælk og vand
Lad blandingen stå i et kvarters tid indtil det begynder at skumme let på toppen
Si mel, natron; bagepulver, salt og mel ned i en stor skål
Lav en brønd i midten og hæld gær blandingen i
Pisk fra midten og ud indtil det har samme konsistens som ekstra tyk fløde - tilføj ekstra vand hvis nødvendigt
Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og stil til side i 45 min
Imens du venter kan du lave smørret
Pisk fløden på høj hastighed i 5-10 min indtil smørret er stift og væden er fra
Dræn smørret i en si og put så smørret i et klæde og klem til al væde er fra
Rør 1/2 tsk salt i smørret
Stil på køl
Olier en udstikker ring (10cm) eller flere hvis du har ( du kan også lave i flere forskellige størrelser ringe - dejen skal bare gå ca 2 cm op i ringen
Hæld olie på en pande og varm op over medium til høj varme
Arranger ringene på panden og når de er varmet op så hæld 4 spsk dej i hver
Steg i 5 min eller indtil der kommer små bobler i overfladen
Når boblerne er sprunget og har efterladt små huller i dejen, så brug en tang eller grydelapper til at løfte ringene af
Vend dine crumpets og bag yderligere et minut på den anden side
Gentag processen til du har opbrugt dejen
Server dem varme - har du lavet dem på forhånd så rist dem på brødristeren for at lune dem
Tryk på knappen for at lave Lemon curd eller hjemmelavet smør