Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Harissa -  en klassisk krydret nordafrikansk chili sauce

Harissa - en klassisk krydret nordafrikansk chili sauce

Jeg kan godt lide stærkt tilbehør og jeg synes det altid klæder mit køleskab godt, at have en hjemmelavet gang harissa stående. Den smager dejligt til en couscous ret, på en ostemad eller som marinade til kød, eksempelvis en god svinekotelet. Harissaen kan laves i uendelige versioner og kan køres op og ned i styrke alt efter hvilke chilier du bruger og hvor mange. Denne er lavet til at varme godt i munden, men uden at brænde din hals, mave og tårekanaler af.


Opskrift

Ingredienser

  • 5 friske chilier i den styrke du kan lide det

  • 2 spsk spidskommen

  • saften fra 1 citron

  • 1 stor eller 2 små ds tomatpure

  • 1 spsk tørret koriander

  • 1 håndfuld marokkansk mynte (kun blade)

  • 1 håndfuld frisk koriander

  • 100 g soltørrede tomater

  • 2 tsk allehånde

  • 3 tsk fennikelfrø

  • 1 spsk brun farin

  • 3 fed hvidløg

  • 2 tsk kardemomme

  • 3 dl smagsneutral olie

  • 1 spsk havsalt

  • 1 tsk chiliflager

Fremgangsmåde

  • Rens chilierne for kerner og skær dem i mindre stykkerJeg bruger gummihandsker, da jeg er lidt af et kvaj, der godt kunne komme til at tørre mig i ansigtet bagefter. Jeg lover det ikke er en behagelig oplevelse ;)

  • Rist krydderierne af på en tør pande undtagen salten

  • Put alle ingredienserne i en blender, og blend. Tilføj olien lidt ad gangen.

  • Hæld Harissaen på et skoldet glas efterlad luft og hæld 2 cm olie på toppen

  • En harissa kan holde i lang tid i køleskabet hvis bare den er under olie, husk altid, at bruge en ren ske til at tage den med

Kondenseret mælk

Kondenseret mælk

Spinat og Artiskok smørepålæg

Spinat og Artiskok smørepålæg