Astrids Hasselback rødbeder
Ideen til at lave hasselback rødbeder kom, da jeg skulle have en veninde og hendes døtre på besøg. En af døtrene er allergisk over for grøntsager og frugt i natteskyggefamilien, så som tomat, aubergine og kartoffel. Jeg havde planlagt indbagt lammemørbrad - så der var egentlig ikke den store udfordring i forhold til maden - bortset fra, at jeg havde tænkt vi skulle have hasselback kartofler til. Det kunne vi jo stadig godt få, men hvad skulle erstatningen være ? Det endte med rødbederne og bagefter var jeg faktisk lidt misundelig - for lam, spinat, svampe og rødbeder er en en virkelig lækker blanding. Nu laver jeg ofte rødbeder på denne måde og spiser dem som hovedingrediens i mit måltid sammen med en lækker salat
Opskrift
4-6 pers
Ingredienser
500 g rødbeder
50 g smør
1 håndfuld frisk timian
1/4 dl olie
Fremgangsmåde
Skræl rødbederne
Forvarm din ovn til 210 C
Put et træspyd eller en tynd strikkepind gennem den lange side af rødbeden og skær så helt tynde skiver. Spyddet forhindrer at du kommer til at skære hele vejen gennem rødbeden og at der bliver skåret ensartet dybt
Se evt videoen under for fremgangsmåde - det godt nok kartofler - men fremgangsmåden er helt den samme
Læg dine rødbeder på en bageplade med bagepapir
Smelt smørret og hæld så 1/4 dl olie i og bland sammen
Pensl rødbederne med blandingen
Drys lidt timian over og salt og peber
Bag i ovnen i ca 45 min
Pensl rødbederne med smør/olieblandingen ca 3 gange undervejs
Server til et godt stykke kød eller en lækker salat
klik på knappen nedenfor og find opskriften på indbagt lammemørbrad