Hjemmelavet Tagliatelle
Hjemmelavet pasta smager himmelsk og er er et sjovt projekt at inddrage dine børn i. Pasta findes i en milliard afskygninger og jeg synes personligt det er sjovt at eksperimentere med at lave andet end båndpasta eller tagliatelle som det hedder. Hvis det er første gang man laver pasta er det helt klart det nemmeste at gå i gang med eller endnu simplere - lav dine egne lasagne plader. Hvis du bliver helt tosset med at lave pasta selv - kan du købe dig en pastamaskine. De simpleste modeller der bare hjælper med udrulning kan fås til billige penge
Opskrift
1 pers
Ingredienser
1 æg
100 g Tippo 00 hvedemel
Fremgangsmåde
Put melet i en skål og lav en lille fordybning i midten
Slå ægget ud i hullet
Brug en gaffel til at røre rundt i ægget mens du langsomt samler melet i ægget
Brug hænderne til at samle dejen helt. Der kan være forskel på meltyper og størrelse af æg, så hvis det er nødvendigt så fugt dine hænder med vand og saml så helt.
Put pastadejen i film og lad den hvile i køleskabet i en halv times tid
Rul dejen ud, gør du det selv uden maskine, så husk at pastadej skal være så tynd, at du kan se verden igennem
Hvis du ruller på maskine skal du starte på 0 og arbejde dig et trin op ad gangen. til båndpasta skal den op på øverste trin
Drys lidt mel på dejen mellem udrulninger så den ikke hænger fast. Din tagliatelle skal også have lidt mel til sidst, så den ikke klæber sammen indtil du koger den. Du kan koge den med det samme eller tørre pastaen og gemme den i en lufttæt dåse. På den måde kan du lave den et par dage før hvis du skal have gæster.
Rul dejen ud
Trim kanterne jeg bruger et pasta hjul og dejskærer, men du kan også bruge en kniv og en lineal eller et pizzahjul og et øjemål, altså hvad du har ved hånden
Skær ud
Husk hvis du koger din pasta helt frisk er kogetiden ikke mere end et par minutter