SJØRLIS

View Original

Honningbrød

Honningbrød er noget jeg får sjældent og næsten altid kun til juletid, men gud hvor smager det skønt. Det kan spises som det er, med smør på. Jeg synes dog også, det er et dejligt brød at bruge til en brunch, som et alternativ til tebirkes eller croissanter. I et klassisk honningbrød er der ofte pomerans eller syltet appelsin. Jeg har erstattet dette med hjemmelavet appelsinsirup, så brødet er tilpasset hvad vi godt kan lide herhjemme. I opskriften kan du også se hvad du skal gøre hvis du ønsker den klassiske model


Opskrift

Opskriften er til en lille rugbrødsform

Ingredienser

  • 175 g honning

  • 1 dl yoghurt naturel

  • 50 g rugmel

  • 150 g hvedemel ( 135 g hvis du laver klassisk opskrift)

  • 2 tsk stødt kanel

  • 1 tsk stødt nellike

  • 1/2 tsk stødt kardemomme

  • 1 tsk natron

  • 2 tsk revet appelsinskal

  • 1/2 tsk stødt ingefær

  • 1/4 tsk stødt hvidt peber

  • (50 g finthakket pomerans eller syltet appelsin hvis du går efter den klassiske model)

  • 1/2 dl appelsin sirup

  • Smør til formen

Appelsinsirup

  • 1 dl appelsinsaft

  • 2 spsk sukker

  • 2 nelliker

  • 2 peberkorn

Fremgangsmåde

Appelsinsirup

  • Bring ingredienserne i kog i en gryde og kog ind til halvdelen

  • Pil nelliker og peberkorn fra

Honningbrødet

  • Forvarm ovn til 160 C

  • Rør honning og yoghurt sammen i en skål

  • Bland rugmel, hvedemel, hvid peber, kanel, nellike, kardemomme og natron sammen i en anden skål

  • Sigt melblandingen i honningmassen, og rør det jævnt

  • Tilsæt finthakket syltet appelsin eller pomerans hvis klassisk opskrift og appelsinsirup og appelsinskal hvis du følger min nyere version. rør igen

  • Smør en lille rugbrødsform med rigeligt smør, og hæld dejen i

  • Bag honningbrødet i ovnen i ca 45 min. Stik en lille kniv i brødet, hvis der ikke hænger dej fast i kniven er brødet færdigt

  • Afkøl og server med smør

  • Opbevar i en pose eller andet lufttæt

  • Hvis det ikke bliver spist op inden det bliver tørt, er det godt at riste, eller lave rasp af til æblegrød