SJØRLIS

View Original

Jødekager

Jødekager er egentlig et lidt sært navn. Betegnelsen jødekage stammer fra 1700 tallet, da jødiske bagerier i København solgte forskellige kager. Kagen som den er i dag stammer fra 1856 og menes at blive kaldt en jødekage, fordi den mindede i udseendet om de mere eksotiske kager der blev solgt fra disse jødiske bagerier. I mit barndomshjem var det en tradition at bage disse op til jul. Klassisk ville man stikke dejen ud med et snapseglas. Jeg synes personligt det er ret så hyggeligt, når de bliver udstukket i forskellige forme.


Opskrift

ca. 40 stk

Ingredienser

  • 100g smør

  • 140g hvedmel

  • 1/4 tsk hjortetaksalt

  • 1/2 æg (brug den anden halvdel til pensling)

  • 60g sukker

Pynt

  • 15 g mandler

  • 1 1/2 spsk sukker

  • 1 spsk kanel

  • sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Bland hjortetaksalt i melet

  • Smuldr smørret i melet

  • tilsæt sukker

  • Saml dejen med ægget

  • Rul dejen tyndt ud og udstik den

  • For den helt nemme løsning kan man rulle dejen i en pølse, putte pølsen i film og så putte dejen i fryseren i 1/2 time - Så kan man skære tynde småkage skiver af dejen

  • Sæt småkagerne på bagepapir og pensl dem

  • pynt med kanelsukker og mandler

  • Bag kagerne lysebrune øverst i ovnen ved 200C i ca 7 minutter

  • Afkøl på rist

  • Opbevares i lufttæt dåse