Kartoffelblinis med røget laks og rejesalat
Det her er verdens lækreste hapser og det der gør den ekstra dejlig er de luftige kartoffelblinis. Kartoffelblinis er enkle at lave og når du alligevel skal bage kartofler - så bag et par ekstra de er super lækre som basen for en lækker salat. Du kan servere det som forret, men principielt kan du jo lave full size “pandekager” og så rulle fylde ind i og spise det på den måde til aftensmad.
Opskrift
Ca 30 stk på str med 1 stor 5 krone
Ingredienser
Kartoffelblinis
1/2 kg bagekartofler
4 æggeblommer
2 æggehvider
1 1/4 dl cremefraiche 18 %
0,6 dl boghvedemel eller hvedemel hvis du ikke kan få fat i boghvedemel
2 tsk flagesalt
1/2 tsk stødt sort peber
2 spsk usaltet smeltet let afkølet smør ( til stegning)
1/2 tsk bagepulver
Rejesalat
200 g kogte rejer
1 1/2 spsk rygeost
Fintrevet skal fra 1/2 citron
1/2 bdt purløg
1 spsk mayonnaise
1/2 bdt dild og lidt ekstra til afpyntning
1 1/2 spsk cremefraiche 18%
Salt og friskkværnet peber
Laks
150 g røget laks
Fremgangsmåde
Forvarm din ovn til 200 C
Prik dine kartofler med en gaffel over det hele
Put dine kartofler i ovnen og bag i 60-70 min alt efter størrelse indtil de er helt møre
Pisk creme fraiche, æggeblommer og æggehvide sammen og stil til side
Gå nu igang med din rejesalat
Hak rejerne i mindre stykker
Hak krydderurterne og gem lidt af dilden til pynt - resten putter du i en skål
Bland rygeost, cremefraiche og mayo i krydderurterne og bland
Put den fintrevne citronskal i og smag til med salt og peber.
Stil på køl til du skal bruge den
Skær laksen i små stykker og stil på køl
Tag kartoflerne ud og skær dem midt over og skrab indmaden ud
Brug en ske til at skrabe indmaden ud af kartoflerne og put det i en skål
Drys peber, salt, bagepulver og mel over kartoflerne og bland det sammen med et piskeris - jeg bruger piskeriset til at mose med
Bland cremefraichen i kartoflerne og rør sammen med piskeris
Put al æggen i og rør sammen med piskeris
Dæk dejen og lad den hvile i 10-15 minDæk dejen og lad den hvile i 10-15 min
Smelt smørret
Tag en slip let pande og varm den op på medium til høj medium varme og pensl den med smeltet smør
Brug en spise ske til at putte dejen på panden
Steg i ca 1 1/2 min til de bobler let
Vend og steg færdig
Kan holdes varme i ovnen på 75 C i en times tid op til servering eller skal de serveres med det samme kan du opbevare dem mellem 2 tallerkener som med pandekager efterhånden som du steger dem
Læg dine blinis på et stort fad
Fordel laksen på dem og top med rejesalaten og pynt af med finthakket dild