SJØRLIS

View Original

Laksetatar med hjemmelavet mayo og stenbiderrogn

En lækker laksetatar er en perfekt forret og så er den dejlig nem at lave. Det eneste du skal huske er, at den ferske laks skal fryses ned i 24 timer. Nogen gange har fiskehandleren forskellige fisk liggende på frost til eksempelvis sushi produktion og så slipper du for at gøre det selv.


Opskrift

4 pers

Ingredienser

Laksetatar

  • 250 g fersk laks - husk at det skal fryses ned i 24 timer

  • 1/4 agurk

  • 1 håndfuld dild

  • 1 håndfuld purløg

  • 1/2 rødløg

  • Salt og peber

  • 1 citron

Mayonnaise

  • 2 æggeblommer

  • 3-4 dl olie (raps olie eller solsikkekerneolie)

  • Salt

  • 2 tsk eddike

  • 50 g stenbiderrogn

Brød til serveringen

Fremgangsmåde

Mayo

  • Put eddike, æggeblommer, lidt salt i en blender eller brug en elpisker og rør det sammen. Tilsæt nu olien lidt ad gangen. Hvis du tilsætter for meget olie på en gang, skiller mayoen. Du tilsætter olie indtil den har den rette konsistens. Put mayoen på køl indtil den skal bruges.

  • Har du noget til overs kan mayonnaisen holde sig i køleskabet i en uges tid

Tatar

  • Tag fisken ud af fryseren, når det er halvoptøet er det supernemt at trække skindet af

  • Skær fisken i små tern

  • Hak rødløg, krydderurter og agurken helt fint

  • Bland sammen og smag til med salt og peber

  • Server med brød, mayo og stenbiderrogn