Lemon meringue Pie
Jeg har altid godt kunne lide syrlige smagsnuancer. Her mener jeg fra jeg var helt lille - citroner, eddikelage, surt slik i fredagsposen, syrlige bolcher og yoghurt naturel. Derfor mener jeg, at en citrontærte med marengs er den perfekte dessert kage - perfekt balanceret mellem sødt og surt
Opskrift
6-8 pers
Ingredienser
Tærtedej
175g hvedemel
100g kold smør, skåret i små stykker
1 spsk flormelis
1 æggeblomme ( gem æggehviden til senere)
1 spsk koldt vand
Fyld
2 strøgne spsk maizenamel
100g sukker
Fintrevet skal fra 2 store usprøjtede citroner
1 1/4 dl siet saft fra citron
Siet saft fra en appelsin fortynd med vand til du har 2 dl
85g smør, skåret i mindre stykker
3 æggeblommer og 1 helt æg
Marengs
4 æggehvider - de skal være rumtemperatur
200g sukker
2 strøgne spsk maizenamel
Fremgangsmåde
Mørdej
Bland kold smør i små tern, æggeblomme, mel, flormelis og koldt vand evt i en foodprocesser. Der skal ikke over røres og den skal alligevel samles til sidst på et let meldrysset bord. Jeg samler normalt bare hele dejen med hænderne - det tager kun 2 minutter og sparer dig for en del opvask
Sørg for at hælde dejen ud på et let meldrysset bord og rul så dejen ud. Opskriften passer til en form på ca 23 cm i diameter. Hvis man har en tærteform med løs bund er det lettere for en selv, hvis man ikke har overlever man fint. Der kan bare være en risiko for at kagen må serveres i formen.
Når du har fordelt dejen i den smørsmurte form, skal du sørge for at få presset dejen ind i rillerne på formen. Det betyder ikke noget hvis dejen revner, den er så rig på smør, at den nemt kan formes og tætnes igen. Når dejen er foldet, så trim kanten, så du får en fin og ensartet tærtebund.
Prik huller i overfladen af bunden af tærten med en gaffel. Dæk tærten med film eller folie så den ikke tørrer ud og stil den køleskabet i en halv til en hel times tid
Tænd ovnen på 180 C
Put bagepapir i tærten og fyld den med tørrede bønner, ( jeg har en bøtte med hestebønner der er blevet brugt igen og igen). Bag tærtebunden i 15 min. Fjern bagepapiret med bønnerne og bag yderligere i 5-7 min indtil tærtedejen er lys gylden.
Stil til side og sænk ovn temperaturen til 160 C
Man kan lave sin tærtebund dagen før, hvis man mangler tid. Hvis du gør så opbevar den i formen. Denne dej er ret porøs når den er bagt og derfor skal man være forsigtig med den.
Imens bunden bager, starter du med at forberede fyldet. Bland maizena, 100 g sukker og citronskal i en gryde. Hæld citronsaften i gradvis i under omrøring
Hæld appelsinjuicen i blandingen over medium varme under konstant omrøring indtil den tykner og er glat.
Så snart blandingen begynder at boble, fjerner du den fra varmen og rører dine 85 g smør i indtil det er smeltet.Pisk 3 æggeblommer og et helt æg sammen, rør det ned i blandingen i panden og stil panden tilbage på medium varme
Bliv ved med at røre konstant i et par minutter til blandingen tykner og “plopper fra skeen. Det vil boble, men ikke klumpe. Tag det af varmen og sæt til side imens du laver marengs.
Put 4 æggehvider i en stor skål og pisk dem til du kan danne bløde toppe, der kan stå selv. Tilføj så 100g sukker en skefuld ad gangen, pisk mellem skefuldene uden at overpiske
Pisk de to spsk maizenamel i blandingen og tilføj så de sidste 100g sukker på samme måde som før. indtil blandingen er tyk og glat.
Hæld marengsen på en sprøjtepose, så er det nemmere at styre når du skal have det på toppen.
Opvarm fyldet igen og hæld det i formen. Straks efter skal du putte marengsen på. Start udefra kanten, så synker din marengs ikke, det er der større chance for den gør hvis du starter fra midten. Brug en dejskraber til at sprede det, så det lige præcis rører dej kanten. Det fungerer lidt som et anker og forhindrer din marengs i at glide.
Put resten af marengsen på
Sæt kagen tilbage i ovnen i 18-20 min, indtil marengsen er sprød og let farvet. Lad kagen stå i 30 minutter i kageformen i yderligere 30 min, så den kan køle af og sætte sig. Fjern kagen fra formen ( hvis du har en form med løs bund) Lad kagen stå yderligere en halv til en hel time inden du skærer den. Kagen kan spise samme dag eller dagen efter hvis du opbevarer den på køl.