SJØRLIS

View Original

Lime syltede nødder

Når der skal serveres ost, er det altid god med lidt lækkert til osten. Du kan gå med de traditionelle druer, peberfrugter og marmelader - det er slet ikke skidt. Men må jeg ikke lige foreslå nogle lime syltede nødder. Det er super simpelt at lave og så smager det bare alt for godt.


Opskrift

  • 1 håndfuld mandler

  • 1 håndfuld cashewnødder

  • 1 håndfuld usaltede peanuts ( kan du ikke få fat i usaltede peanuts, kan du bruge almindelige peanuts - disse skal så ikke ristes)

  • 2 tsk hørfrø

  • 2 spsk græskarkerner

  • 3 dl vand

  • 2 dl sukker

  • Saften fra 3 limefrugter

Fremgangsmåde

  • Hæld vand, sukker og limesaft i en gryde og kog det op

  • Når det koger skruer du ned på medium temperatur

  • Rist dine nødder på en tør pande

  • Når siruppen er kogt ind, det tager et kvarters tid , putter du nødderne i en skål eller et syltetøjsglas og hælder siruppen over

  • Siruppen vil blive langt tykkere når den er kølet af

  • Server afkølet til osten

  • Skal nødderne holde i længere tid, hæld så på et atamon skyllet og skoldet syltetøjsglas

  • Opbevares på køl