Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Marrokansk mynte

Marrokansk mynte

Mynte er en hårdfør staude, der kommer igen og igen. Den betragtes som en invasiv art, så den spreder sig hurtigt, hvis du ikke isolerer den i krukker. Mynte er et must i mit køkken. Der findes et utal af sorter - solbærmynte, ananasmynte, æblemynte, ingefærmynte, pebermynte osv osv. Jeg dyrker primært marrokansk mynte, der er vidunderligt i salater, drinks, te og en vigtig ingrediens i raitaen, jeg serverer til næsten alle mine indiske retter. Den er uendelig nem at dyrke - næsten for nem - den kan nemlig hurtigt løbe en over ende på friland ;) Den kan tåle at overvintre ude uden support og den kræver meget lidt pleje


Marrokansk mynte

Såning

Du kan så fra frø, men det er så meget nemmere at sætte en plante og så lade den sprede sig. Planten er hurtigtvoksende og spreder sig ved afstikkere, Så vil du holde den under kontrol i haven, så er det en god ide, at dyrke den i potter eller en spand med drænhuller i bunden. Kanten af spanden skal dog stikke et par cm over jorden ellers smutter rødderne ud over kanten og så er du lige vidt. Skulle uheldet være ude er rodnettet dog nemt at trække op af jorden. Tænker du næ nej jeg vil prøve med frø- er det nemt at sætte dem. Du kan så fra feb til marts indendørs og april til juni udendørs. Frøene skal bare trykkes ned i jorden og når de spirer skal der udtyndes så der er en planteafstand på ca 30 cm. Husk altid at afklimatisere dine planter inden udplantning, da de ofte er dyrket i et drivhus. Så lad dem stå i et par dage på et lunt sted med læ inden udplantning

Placering og jordtype

De står bedst i halvsol, men du kan dyrke dem overalt i haven. Hvis de bliver placeret i fuld sol skal de have regelmæssigt vand. Hvis de står i halvsol, er de rimeligt hårdføre i tørre perioder. da de foretrækker fugtig jord. Jorden på et sted med halvskygge/sol vil altid være fugtigere, end et sted med fuld sol. Jeg bruger dem også som bunddække i et bed, der har tendens til at blive inficeret af skvalderkål og selv der er de i stand til at kæmpe mod skvalderkålens hidsige rodnet. Det gode ved planten er, at når den går i blomst er den en insektmagnet.

Pasning

Når det bliver vinter vil mynten visne ned og du vil se hvordan den stopper med at vokse allerede i efteråret. Vil du have frisk mynte om vinteren skal du tage et par planter indenfor. De dufter ret så herligt i vindueskarmen. Ønsker du flere planter kan du tage en ældre plante og brække den i flere dele og så, så hver enkelt ud i jorden. Allerede efter 4 uger er rodnettet robust nok til, at du kan høste fra planten

Høst og tørring

Du kan høste løbende, men skær dem helt ned når blomsterknopper begynder at blive synlige, hvis du gerne vil forlænge høstperioden. Du vil nemlig ser at de spirer igen. Du kan tørre din mynte ved at lave buketter og hænge dem op et lunt sted uden direkte sol og når de så er tørret trækker du bladene af. Du kan også pille bladene af og så fryse dem i fryseposer

Hvad passer marrokansk mynte til

Lækker isvand med mynteblade til varme sommerdage, melon ( især vandmelon), te, nordafrikansk og indisk mad. salater og dressinger, i frugtsalater, geleer, is og sammen med lam

Thai basilikum

Thai basilikum

Purløg

Purløg