SJØRLIS

View Original

Nye låg til gamle glas

I stedet for at smide dine gamle glas ud, kan du måske overveje at genbruge dem. Med en mindre opfriskning, kan de hurtigt og nemt komme til, at se søde og dekorative ud i dit køkken, til krydderier, marmelade eller andet. Jeg bruger dem også til opbevaring af mine hobby ting. Min datter bruger dem også som madkasse, hvis eksempelvis har rester fra aftensmaden med der indeholder flydende ting.


Fremgangsmåde

Læg glassene i blød indtil du kan trække det meste af etiketterne af. Nogle gange kan de være lidt sejlivede, men så bruger jeg en skarp urtekniv til at “skrælle” resten af. Er der stadig limrester, kan varmt vand og sulfo gøre det.

Du skal bruge papir ( ikke for tyndt, så opløser limen det),en saks, en pensel, låg og almindelig hvid hobbylim. Jeg har til disse låg brugt en gammel tapet rest.

Klip en cirkel lidt større end låget. Kom lim på lågets top og sæt det fast på papircirklen og tryk det godt på. Lad tørre i 15-20 min

Put lim på kanterne af låget og papiret og klip ind til kanten på skrå.

Fold kanterne op og pres ind med fingrene

Klip kanten til og laker evt med lidt lak hvis låget skal kunne vaskes mange gange. jeg bruger decoupage lak, men du kan bruge almindelig lak.

Du er nu klar til at opbevare ting i dine fine nye glas