Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Roulade med chokolademousse

Roulade med chokolademousse

Roulader er gået lidt i glemmebogen. Man kan ikke få den hos bageren og i supermarkedet er det ofte en ret kedelig en af slagsen. Jeg synes en lækker hjemmelavet roulade er vidunderligt. Hvis du laver din dej rigtigt bliver den luftig og let og smager ofte af et stykke mere. Min favorit er med chokolademousse og det kan du finde opskriften på her. Hvis du bedre kan lide den med syltetøj, så skift fyldet ud med en flødeskum rørt op med din yndlings syltetøj


Opskrift

Ingredienser

Mousse

  • 75 g mørk chokolade 70%

  • 3 æggehvider

  • 2 æggeblommer

  • 1 spsk sukker

  • 1 tsk fintrevet appelsinskal

  • 1/2 spsk cognac

Roulade dej

  • 4 æg

  • 125 g sukker

  • 65 g hvedemel

  • 35 g kartoffelmel

Fremgangsmåde

  • Start med din mousse

  • Smelt din chokolade over et vandbad

  • Pisk æggehviderne stive med sukkeret

  • Når chokoladen er smeltet og er lunken i temperatur røres den sammen med appelsin, cognac og æggeblommer

  • Vend forsigtigt chokolade massen i de piskede æggehvider med en dejskraber, det tager lidt tid at få fordelt og jævnet det hele

  • Stil moussen på køl i en times tid

  • Når din mousse har været i køleskabet i en time går du igang med roulade dejen

  • Put bagepapir i en dyb bageplade. Jeg bruger et lille trick, hvor jeg smører lidt olie på siderne at bradepanden. Så klistrer bagepapiret fint til kanterne og “falder” ikke ned i dejen

  • Pisk æg og sukker stift med en elpisker, det tager ca 10 minutter og her må man altså ikke snyde fordi man synes det er kedeligt. De luftige æggehvider er basisen for at du får en let og luftig roulade dej.

  • Sigt mel og kartoffelmel ned i dejen og vend det forsigtigt rundt i æggemassen. Brug en dejskraber og giv dig tid, så du er sikker på der ikke er “ lommer” af mel i massen

  • Hæld dejen i formen og bag den i 10 min i midten af ovnen

  • Klargør et stykker bagepapir oven på en bagerist. Drys sukker over papiret

  • Vend kagen ud på det sukkerdryssede bagepapir så snart den er bagt

  • Skær evt hårde kanter af og smør dejen med din chokolademousse eller syltetøj

  • Rul en fast roulade. Brug bagepapiret til hjæl. Lad rouladen trække et par timer inden den skæres ud i skiver

  • Du kan også med fordel lave rouladen dagen før. Pak den ind i film når den er kølet af og opbevar den i køleskabet til dagen efter

Lækre svampede bananmuffins med chokolade

Lækre svampede bananmuffins med chokolade

Hjemmebagt rugbrød med gær

Hjemmebagt rugbrød med gær