Ellas salvie stegte medister
Denne her medister må jeg kreditere til min datter. Der var engang hun stadig spiste kød og medisteren var en af hendes favoritter. Jeg var personligt ikke den store medister kok og hun tog derfor sagen i egen hånd. De blev til salvie medisteren. Den er blevet serveret en del gange herhjemme og er perfekt til et julefrokostbord. Faktisk stod min datter for at lave medisteren da jeg havde venner ovre for at testsmage min julefrokostmad til bloggen. Den var så stort et hit, at den fortjener at være her lige så meget som mine egne opskrifter. Det kan godt være min datter ikke har spist kød i en del år, men hun har stadig styr på sin medister
Opskrift
Ingredienser
1 medister af god kvalitet
1 stor håndfuld Salvieblade
4 grillspyd i træ
Smør til stegning
Salt og peber
Fremgangsmåde
Læg spyddene i blød i vand i 10 minutters tid, dette forhindrer at de brænder i enderne når panden er varm
Rul medisteren i en spiral og saml den med pindene, så den holder formen under stegningen
Put salvieblade hele vejen rundt i spiralen, brug evt en lille urtekniv til at få mast dem ned i mellemrummene
Smelt en stor klat smør på en pande på høj varme. Når smørret er gyldent lægger du medisteren på
Tilføj 1 spsk olie til panden, så kan din smør tale højere varme
Steg medisteren på begge side så den får farve
Skru så ned på medium til lav varme
Tilføj mere smør og brug smørret til at hælde over medisteren med en ske
Vend medisteren regelmæssigt, så den bliver stegt hele vejen igennem
Krydr med salt og peber på begge sider
Når medisteren har en flot jævn farve på begge side skruer du ned på lav temperatur og lader medisteren stå under låg i panden
At stege medisteren ved relativt lav temperatur, sørger for at den ikke blive tør
Det tager ca 30 min at stege en god medister
Laver du den til en julefrokost, kan den sagten holde sig lun i en ovn ved 75 C sammen med eksempelvis frikadeller og leverpostej
Pil træpindene ud inden servering, den holder den fine form