I dag på en trist og grå regnvejrsdag mødte jeg den mest storsmilende og søde svenske kvinde, der var i gang med at skralde. Jeg spurgte hende om det var en god fangst. Vi kom i snak og hun endte med at vise mig sin fangst. Det var blevet til 2 kasser og et net fyldt med madvarer der ingenting fejlede. Det fik mig straks til at tænke på egne indkøbsvaner og hvor meget jeg selv smider ud.

Jeg er ret fascineret af mennesker der skralder. Der er en hel del overvindelse i at overkomme sin egen forfængelighed og stå i fuld offentlighed og rode efter mad i en container. Mennesker dømmer andre mennesker og der vil altid være fordomme, når nogen gør noget som flertallet ikke gør. Jeg må nu indrømme at jeg blev misundelig på hendes fangst . Gulerødder, blomster, fløde, granatæbler, rugkerner, salvie, kokosnød, æg, selleri, mimi majs, salat og radiser var bare noget af det jeg lige kunne se i øverste lag.

Hvad nu hvis jeg var modig nok til at stikke hovedet i containeren, så kunne jeg lave syltede gulerødder, min egen kokosmel og kokosmælk, bage et dejligt brød med massere af kerner, lave en skøn cremet omelet. strøet med tynde skiver sprøde radiser, stille en dejlig buket blomster i vinduet, tørre salvien til senere brug, lave en lækker salat og en granatæbleis med fløden og æggene.

Jeg er ikke modig nok endnu, men jeg vil starte med at snakke med den lokale Super Brugsen om at afhente beskadigede varer til brug i et hjemkundskab forløb for mine elever, blive bedre til at planlægge mine indkøb for en uge ad gangen og altid rose en skralder når jeg møder en.

I Danmark står i husholdningerne for et madspild på 260.000 tons om året, det er jo helt skørt - måske vi allesammen kan blive lidt bedre til at få brugt de ting vi har i køleskabet. Så i stedet for at smide det halve rødkål ud fordi man ikke lige skal bruge det, kunne man måske sige jeg skal bruge det. Det vil jeg i al fald gøre og så vil jeg glæde mig over at selvom jeg ikke tør (endnu) så er der heldigvis andre der godt gør. De fandme seje.