SJØRLIS

View Original

Stegt Bok Choy med Bulgur/Gulerods Salat

Mad må bare gerne være nemt en gang imellem og også gerne fyldt med smag. Mine deller beviser, at jeg nok en gang eller 2 for meget, har tyet til take away, når jeg synes madlavning var for tidskrævende. Denne skønne ret er til gengæld et godt bud på, hvad man kan lave, hurtigere end man kan nå at løbe ned til pizzamanden.


Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bok choy

  • 50 gr bulgur

  • 4 gulerødder

  • salt

  • peber

  • 1 boullionterning

  • 1 spsk stødt spidskommen

  • 1 lime

  • lidt sesamolie

  • 1 lille håndfuld sesamfrø

Fremgangsmåde

  • Halver og vask bok choyen grundigt og afdryp for vand

  • Skyl din bulgur grundigt i koldt vand af et par omgange

  • Kog bulguren med vand der lige dækker med en bullionterning i. Når den koger skruer du ned på medium varme og lader det simre i ca 13 minutter. Kog til bulguren er mør. Evt overskydende vand sies fra

  • Skræl og riv gulerødderne, jeg har lavet strimler på et mandolinjern.

  • Rist sesamfrøene over lav varme

  • Bland gulerødder, bulgur, olie, limesaft og krydderier - smag til med salt og peber

  • Steg bok choyen på en pande i en lille smule olie i 6-7 minutter. Jeg plejer at vende den et par gange så den får godt med varme hele vejen igennem, men uden at få for meget “stegeskorpe” Den skal heller ikke oversteges, den er bedst når den knaser lidt