Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Surdejsbrød

Surdejsbrød

Surdejsbrød er lækkert til oste/pølse borde, men er også lækre til gode efterårssupper og bringer en lidt mørkere smag til bordet Det kræver selvfølgelig, at man har en surdej men det er der også råd for og du kan finde linket til en opstarter her i opskriften.


Opskrift

Opskriften er til 1 brød

Har du ikke en surdejs opstarter klar, kan du finde opskriften her

https://sjorlis.squarespace.com/home/opstart-af-surdej

Ingredienser

  • 250 g ubleget hvedemel og ekstra til toppen og hæveprocesser

  • 150 g surdej

  • 1 1/4 dl vand

  • 5 g farin

  • 5 g salt

  • Smagsneutral olie til pensling af skål

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen på 230 C

  • Bland mel, surdej, og vand i en skål.

  • Tilføj sukker og salt

  • Hæld dejen ud på et rent køkkenbord og ælt dejen i 10 minutter. Du skal ælte så længe at du kan skabe en effekt hvor du kan trække dejen så tynd at den blive gennemsigtig uden at den ryger fra hinanden.

  • Put dejen i en let olieret skål og dæk med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i 2 1/2 - 3 timer.

  • Dejen vil ikke hæve lige så voldsomt som et gærbrød og processen tager længere tid

  • Hæld dejen ud på et rent køkkenbord. Nu skal du presse luften ud af dejen mens du former den til et brød i bold form. På engelsk hedder det knock back og er en proces hvor du slår og presser dejen ned efter den første hævning og presser luften ud af brødet. Så tvinger du brødet til at hæve igen og det får en smidigere tekstur.

  • Placer brødet i enten i en skål foret med et viskestykke der er drysset godt til med mel eller i en mel foret hævekurv. Uden viskestykket med mel eller hævekurven bliver brødet hængende og vil ikke komme ude af skålen. Lad brødet hæve yderligere 2 1/2 time

  • Put brødet på en bageplade eller en pizzasten. Brug en tynd kniv til at skære 2- 3 gange på toppen

  • Sæt brødet i ovnen. Stil en bageform med lidt isterninger eller koldt vand i bunden af ovnen for at skabe damp

  • Bag 35-40 minutter til brødet har en god skorpe. Du kan også banke på bunden for at høre om brødet giver en hul lyd

  • Afkøl på en rist

Spinat og Artiskok smørepålæg

Spinat og Artiskok smørepålæg

Opstart af surdej

Opstart af surdej