Lækre Brownies til studenterne
En gang imellem må tingene gerne være nemme. En lækker brownie er nem at lave, kan uden problemer laves dagen før den skal bruges og så smager den jo skønt. Jeg laver den ofte med lidt havsalt og kaffe, så får den en virkelig voksen smag ;) De er også oplagt til alle de kommende receptioner for studenterne hvor der skal serveres lidt vådt og tørt.
Opskrift
Ingredienser
200 g mørk chokolade finthakket
75 g nødder efter eget valg - jeg blander mandler og hasselnødder
60 g hvedemel
4 æg
250 g smør i tern
75 g kakaopulver
1 1/2 tsk bagepulver
360 g sukker
Evt en tsk havsalt og 3 tsk fintmalet espressokaffe hvis du vil have en ekstra voksen smag
Fremgangsmåde
Forvarm din ovn til 180 C
Smør en bageform jeg bruger en form der er 24x24 cm eller mine runde springform der er 22 cm i diameter
Hak nødderne groft
I en skål sier du mel, bagepulver og kakao. Bland så sukkeret i. Stil til side
Over et vandbad smelter du smør og chokolade. Når det er smeltet hælder du det i en skål og blander nødderne i
Hæld melblandingen i og rør rundt og tilsæt så æggene og bland
Bag kagen i den forvarmede ovn i ca 25 min
Lad den køle af fjern den så forsigtigt fra formen og skær den i mindre stykker. Anret på et fad og server evt med cremefraiche i en skål på siden