Waldorfsalat
Denne klassiker af en salat synes jeg er ret overset. Jeg havde egentlig også selv puttet den i glemmebogen og den lå som et svagt minde, fra min barndom, når jeg var til store familiefester på Osted Kro. Det tid til, at støve waldorfen af og få den tilbage på middagsbordet. Den er fantastisk til en medister, en frikadelle eller en simre gryderet-det behøver ikke at være steg.
Opskrift
Ingredienser
1 klase vindruer uden sten
2 stænger bladselleri
2 æbler
2 spsk creme fraiche
1 spsk mayonnaise
Salt og peber
2 tsk flormelis
Saften og skal fra 1/2 citron
1 håndfuld valnødder
Fremgangsmåde
Skær sellerien i tynde skiver
Skær æblerne i små tern
Hak 2/3 dele af valnødderne i mindre stykker
Halver vindruerne
Bland creme fraiche, flormelis, mayonnaise, citronsaft og skal og smag til med salt og peber
Vend dressing med æbler, de hakkede valnødder, sellerien og 2/3 dele af vindruerne
Pynt med de hele valnødder og resten af druerne
Server
Kan Sagtens laves dagens før servering