Apargessuppe
Aspargessuppe kan laves på både hvide og grønne asparges. Selvom der er lidt mere arbejde er jeg dog personligt fan af versionen med de hvide asparges. Smagen er i min gane mildere og rundere. Måske er det bare nostalgi og minder mig om min farmors aspargessuppe. I sidste ende kan smag ikke diskuteres og vi har alle vores favoritter. Det her er klart en af mine
Opskrift
4 personer
Ingredienser
800 g hvide asparges og 1 /2 bdt grønne asparges
1 lille løg
1 spsk. olie eller smør til stegning
800 ml hønsebouillon/hønsefond ( Skal den være vegetarisk fungerer det også fint med grøntsagsfond eller bouillon)
1 til 1 1/2 dl fløde
Evt maizena til jævning
Salt
Sort peber
Evt lidt brøndkarse til pynt
Brød evt surdejsbrød
Fremgangsmåde
Skræl stænglerne på de hvide asparges. Dette gøres nemmest ved at have dem liggende på skærebrættet så de ikke knækker for dig.
Knæk enderne af.
Skær stænglerne i små stykke men efterlad hovederne for sig selv i en 4-5 cm stykker og sæt til side
Skær de grønne asparges i tynde skiver og stil til side
Hak løget fint
Klargør din bouillon
Damp dine aspargeshoveder i 6-8 min - jeg gør det i en si over en gryde med kogende vand
I en anden gryde svitser du løg og aspargesstykkerne (uden hoved). De skal ikke tage farve
Tilsæt så din fond eller bouillon og lad det simre i ca 8 min. De skal simre indtil de er møre. Mærk efter med en gaffel.
Blend så suppen grundigt.
Hæld gennem en si og brug en dejskraber tilat røre rundt i sien med så du får al suppen fra og kun efterlader evt trevler og stykker fra løg og asparges.
Hæld suppen tilbage i gryden over medium varme og smag til med fløde, salt og peber.
Jævn evt. med maizena/majsstivelse, hvis der ønskes en tykkere konsistens. Put en tsk maizena i en dl vand og rør det ud. Put kun en lille bitte smule i ad gangen over høj varme under omrøring, da det tykner meget
Put de dampede aspargeshoveder i suppen
Server rygende varm og anret med skiver af rå grøn asparges, brøndkarse og evt et par skiver ristet surdejsbrød, det giver et godt twist til suppen.