Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Apargessuppe

Apargessuppe

Aspargessuppe kan laves på både hvide og grønne asparges. Selvom der er lidt mere arbejde er jeg dog personligt fan af versionen med de hvide asparges. Smagen er i min gane mildere og rundere. Måske er det bare nostalgi og minder mig om min farmors aspargessuppe. I sidste ende kan smag ikke diskuteres og vi har alle vores favoritter. Det her er klart en af mine


Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 800  g hvide asparges og 1 /2 bdt grønne asparges

  • 1 lille løg

  • 1 spsk. olie eller smør til stegning

  • 800 ml hønsebouillon/hønsefond ( Skal den være vegetarisk fungerer det også fint med grøntsagsfond eller bouillon)

  • 1 til 1 1/2 dl fløde

  • Evt maizena til jævning

  • Salt

  • Sort peber

  • Evt lidt brøndkarse til pynt

  • Brød evt surdejsbrød

Fremgangsmåde

  • Skræl stænglerne på de hvide asparges. Dette gøres nemmest ved at have dem liggende på skærebrættet så de ikke knækker for dig.

  • Knæk enderne af.

  • Skær stænglerne i små stykke men efterlad hovederne for sig selv i en 4-5 cm stykker og sæt til side

  • Skær de grønne asparges i tynde skiver og stil til side

  • Hak løget fint

  • Klargør din bouillon

  • Damp dine aspargeshoveder i 6-8 min - jeg gør det i en si over en gryde med kogende vand

  • I en anden gryde svitser du løg og aspargesstykkerne (uden hoved). De skal ikke tage farve

  • Tilsæt så din fond eller bouillon og lad det simre i ca 8 min. De skal simre indtil de er møre. Mærk efter med en gaffel.

  • Blend så suppen grundigt.

  • Hæld gennem en si og brug en dejskraber tilat røre rundt i sien med så du får al suppen fra og kun efterlader evt trevler og stykker fra løg og asparges.

  • Hæld suppen tilbage i gryden over medium varme og smag til med fløde, salt og peber.

  • Jævn evt. med maizena/majsstivelse, hvis der ønskes en tykkere konsistens. Put en tsk maizena i en dl vand og rør det ud. Put kun en lille bitte smule i ad gangen over høj varme under omrøring, da det tykner meget

  • Put de dampede aspargeshoveder i suppen

  • Server rygende varm og anret med skiver af rå grøn asparges, brøndkarse og evt et par skiver ristet surdejsbrød, det giver et godt twist til suppen.

Asparges salat med tomat og mozzarella

Asparges salat med tomat og mozzarella

Hvide asparges med  sauce mousseline og fjordrejer

Hvide asparges med sauce mousseline og fjordrejer