SJØRLIS

View Original

Asiatisk pulled pork med ananas

Jeg elsker det asiatiske køkken - eller rettelse -jeg elsker bare generelt mad med massere af smag. De fleste af os tænker nok pulled pork - som noget der serveres med coleslaw og henleder tankerne til en god omgang amerikansk barbecue. Men der findes faktisk et utal af asiatiske retter med gris - så hvorfor ikke en asiatisk pulled pork, serveret i lækre luftige kinesiske Bao boller eller bare en almindelig burgerbolle hvis du ikke kan få fat i bao boller


Opskrift

6 -8 pers

Ingredienser

Marinade til pulled pork

  • 4 spsk brun farin

  • 2 spsk fish sauce

  • 6 spsk hoisin sauce

  • 1 spsk oyster sauce

  • 2 spsk soya

  • 2 spsk ris eddike

  • 2 spsk sesamolie

  • 2 spsk sur/sød sauce

  • 4 fed knust hvidløg

  • 4 cm revet frisk ingefær.

  • 1/2 bdt frisk koriander

Pulled pork

  • 1 kg nakkefilet

  • 1 ananas

Forslag til Tilbehør

  • Gomadressing

  • Friskhakket koriander

  • Sursød sauce

  • Asiatisk agurkesalat

  • Sriracha chili sauce eller en anden chilisauce

  • Bao Boller (kan købes i asiatiske supermarkeder) eller almindelige burgerboller

Klip på knapperne herunder for opskrifter til Bao boller , Sursød sauce og Gomadressing

Fremgangsmåde

Dagen før - mariner dit kød, lav din agurkesalat og mariner dine gulerødder og kinaradise - dette er altsammen med til at bringe smagen op på et endnu højere niveau.

På dagen - kødet skal tidligt ind, men det passer sig selv -og i og med det skal have 10 timer kan du godt tage dig en middagslur inden gæsterne kommer eller sætte kødet over og gå i seng igen - hvis du tænker arj jeg har weekend og jeg gider ikke lave mad hele dagen. Det skal du heller ikke, kødet passer sig selv

Pulled pork

  • Bland alle ingredienserne til marinaden og rør det sammen

  • Rens din nakkefilet for sener og fedt

  • Puds din nakkefilet af, fjern tydeligt fedt og sener

  • Gnub 2/3 dele af marinaden ind i overfladen af nakke filetten

  • Pak ind i en pose og stil i køleskabet natten over

  • Tænd din ovn på 110 C

  • Put kødet i et ovnfast fad sammen med al marinaden fra pose og et halvt glas vand

  • Steg i 10 timer

  • Skær din ananas i små tern - udelad at bruge midten den er lidt sej og træls at tygge i.

  • Tag ud af ovnen og træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Tilføj så resten af marinaden og ananas og bland det rundt

  • Du kan holde kødet varmt ved at skrue ovnen ned på 50C og så lad det stå under staniol indtil det skal serveres

  • Lun brødet stil tilbehøret op og lav dig en dejlig asiatisk burger