Banana bread
Hvis du har et par bananer liggende, der er blevet godt brune er der et par muligheder for brug. Skær dem i mindre stykker og frys dem. Så kan de bruges i smoothies. Overmodne bananer har dog den fordel, at de er ekstremt smagfulde, så de er perfekte til et banana bread. du kan bage det med og uden chokolade alt efter humør - mit humør er som regel til med chokolade ;)
Opskrift
ingredienser
125 g stuetempereret smør og lidt ekstra til at smøre bageformen
2 1/2 dl brun farin
1 stort æg
3-4 mosede overmodne bananer ( hvis du fryser dem er de ekstra søde)
1 tsk vaniljepulver
5 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/4 tsk salt
2 1/2 dl mørk finthakket chokolade eller chokoladeknapper
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 175 C
Smør en rugbrødsform med rigeligt smør
Rør smør og farin sammen med en elpisker indtil det er er glat.
Pisk ægget i og tilføj bananerne. bliv ved til det hele er godt blandet
Tilføj så bagepulver, mel, salt og natron. Bland til det kun lige er blandet sammen. Det må ikke overblandes. Vend chokoladestykkerne i.
Hæld blandingen i formen. Bag i 55-65 minutes, indtil du kan stille en kniv i midten af brødet og den er uden dej når du trækker den ud.
Lad brødet køle i minimum 30 min før servering