SJØRLIS

View Original

Flæskesteg med sprøde svær

Jeg er ikke den store kødspiser, men til jul skal jeg have flæskesteg og 1 juledag skal jeg have en flæskestegssandwich og en rest risalamande. Hvis der er mere flæskesteg tilbage elsker jeg en portion biksemad 2 juledag. Her finder du en opskrift til en flæskesteg med knasende sprøde svær.


Opskrift

4 pers

Ingredienser

  • 1 kg kamsteg

  • 1-2 spsk. salt

  • 10-15 stk. laurbærblade

  • 1 spsk. kryddernelliker

Fremgangsmåde

  • Rids sværen på stegen med en cm mellemrum (hvis du ikke har fået slagteren til at gøre det) Du skal sikre dig at de er skåret helt ned til kødet og helt ud til kanten

  • Gnub rigeligt med salt mellem alle sværene og ovenpå. Saltet trækker væsken ud af sværene og sikrer at de bliver sprøde

  • Sæt et halvt laurbærblad mellem alle sværene

  • Fordel nelliker mellem sværene

  • Placer stegen på en rist over en bradepande. hæld 1 liter vand i bradepanden. Løber bradepanden tør for væde under stegning af eksempelvis en større steg tilføjes der mere væde

  • Hvis stegen ikke er lige kan der placeres en kartoffel eller lidt alufolie under, for at få stegen nogenlunde lige

  • Stegen skal i ovnen i en 200 C varm ovn og stegen skal steges i 35-40 min pr halve kilo steg.

  • Kernetemperaturen på din steg skal være 65 C. Hvi sværen ikke er blevet helt sprød kan man afslutte med lidt grill

  • Lad stegen hvile 10-15 minutter og fjern afsvedne nelliker og laurbærblade inden udskæring.

  • Gem skyen og fedtet fra bradepanden under flæskestegen. den kan bruges til sovsen og rødkålen

Her kan du se et link til en brun sovs lavet på skyen og fedtet fra flæskestegen

https://sjorlis.squarespace.com/home/brun-sovs

Link til rødkål

https://sjorlis.squarespace.com/home/rdklssalat-med-appelsin