SJØRLIS

View Original

Gammeldags fastelavnsboller

Det her er en helt klassisk fastelavnsbolle, lavet af gærdej med massere af kærlighed. Det er ikke en kompliceret opskrift og et par enkle trick kan gøre det endnu nemmere. Start med at lave dejen om aftenen og lad den stå i køleskabet natten over. Så skal du bare hive dejen ud en times tid før du vil lave dem.


Opskrift

12 stk

Ingredienser

Gærdej

  • 25 g gær

  • 1½ dl sødmælk

  • 25 g sukker

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 2 tsk stødt kardemomme

  • 1 tsk salt

  • 2 æg

  • 100 g blødt smør

  • 475 g hvedemel

  • Æg til pensling ( gem æggehviderne fra cremen)

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang

  • 50 g sukker

  • 3 æggeblommer

  • 3 dl sødmælk

  • 25 g maizena

Glasur

  • 75 g mørk chokolade min 70 %

  • 1 tsk smør

  • 1 tsk flormelis

Evt frysetørrede hindbær, guldstøv eller krymmel til toppen - bare giv den gas - det Fastelavn

Fremgangsmåde

  • Smuldr gæren, og rør den ud i mælken

  • Tilsæt sukker, vaniljesukker, kardemomme, salt og æg, og rør det sammen. Tilsæt blødt smør og hvedemel, og ælt dejen godt sammen, til den er glat og smidig. det tager 10 til 15 min ved håndkraft

  • Tilsæt evt. lidt mere hvedemel, hvis dejen er for klistret - den skal lige præcis slippe fingrene

  • Læg dejen i en skål, dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den på køl natten over (minimum 8 timer)

  • Tag skålen med dej ud af køleskabet, og lad den stå ved stuetemperatur i 1 time.

  • Begynd nu på din kagecreme

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, brug en kniv til at fordele vaniljen i lidt af sukkeret

  • Si kartoffelmel og vaniljesukker, så der ikke er klumper

  • Bland vaniljesukker, æggeblommer, mælk og majsstivelse sammen i en gryde, og pisk det godt sammen.

  • Bring vaniljecremen langsomt i kog under konstant piskning. Kog cremen i 2-3 minutter, til den tykner

  • Hæld cremen i en skål, og dæk overfladen med husholdningsfilm, så den rører helt ned på cremen og så ikke danner skind

  • Sæt cremen til side

  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud med en kagerulle til ca. ½ cm’s tykkelse. 30 gange 40 cm

  • Skær dejen ud i firkanter der måler 10 x 10 cm

  • Fordel vaniljecremen på midten af hver firkant.

  • Fold de 4 hjørner på firkanterne ind over cremen, så de overlapper hinanden. Klem siderne sammen

  • Vend bollerne og træk dejens hjørner ind mod midten, for at forme dem til boller

  • Placer dem på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad

  • Forvarm din ovn på 200 C

  • Lad bollerne hæve tildækket på bagepladen i en halv times tid

  • Pensl bollerne med en blanding af 1 æggehvide, 1 spsk vand, 1 tsk sukker du har pisket godt sammen - det giver en super smuk farve

  • Bag bollerne i midten af ovnen i 15 min

  • Afkøl dem på en rist

  • Imens de køler af, kan du begynde på glasuren

  • Smelt chokoladen over et vandbad

  • Når chokoladen er smeltet tager du den af vandbadet og rør chokolade og flormelis godt ind i chokoladen

  • Lad det køle lidt af

  • Fordel på bollerne og drys med det pynt du har lyst til eller absolut intet