Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Kransekage

Kransekage

Det er dyrt at købe kransekage. For at bruge den legendariske grevinde på 3`s udtryk - Jeg fik børn af forbavselse, da jeg så priserne hos bageren. Kransekage er simpelt at lave og kan sagtens laves dagen før. Jeg synes også det smager bedre, og er knap så sødt som købe versionen. Denne opskrift er til det store selskab, men man kan jo altid halvere og lave et mindre tårn. Jeg lover, at din kransekage måske ikke bliver knivskarp første gang, men bekymr dig ej - dine gæster vil bare være imponeret over du gjorde forsøget. Al madlavning kræver øvelse og hvornår er det egentlig man lige øver perfekte kransekageringe, medmindre man er bager.


Opskrift

20 pers

Ingredienser

Kransekagemasse

  • 1 kg marcipan

  • 300 g flormelis

  • 80 g æggehvider

Glasur

  • 200 g flormelis

  • ca 2 pasteuriserede æggehvider

Fremgangsmåde

  • Marcipan og flormelis røres sammen. Du kan gøre det med hænderne eller i en røremaskine.

  • Tilsæt æggehviden lidt ad gangen indtil du har en ensartet masse.

  • Sæt dejen på køl min 2 timer: du kan også sagtens have gjort det dagen før.

  • Forvarm din ovn til 200 C

  • Del dejen i 4 portioner og rul den til stænger på 80 cm

  • Stængerne skal have den rigtige form. Så tryk dem let ned på den side der vender mod dig selv. på den måde får du en liggende trekant

  • Skær stykkerne i 8, 12, 16, 20 cm osv indtil dejen er brugt op. Glem ikke at trille en lille kugle til toppen

  • Løsn kransekagestykkerne med en paletkniv og sæt dem på bageplade med bagepapir og luk dem til ringe.

  • Det nemmere at stable dine ringe, hvis du gør dem let flade på toppen. Læg et stykke bagepapir over ringene og put en bageplade ovenpå. Giv dem et forsigtigt tryk. Det skal være forsigtigt, det ikke rart med fladmaste kransekager

  • Put ringene i ovnen og bag dem i ovnen til de er gyldne i 14-16 min

  • Afkøl ringene helt inden du putter glasur på

  • Bland flormelis med æggehvider, tilsæt æggehviderne lidt ad gangen da der kan være forskel på størrelsen af æg. Brug en elpisker, så kan du piske det vældigt luftigt.

  • Hæld glasuren på en sprøjtepose og lav et lillebitte hul i poser. En frysepose kan bruges hvis du ikke har en sprøjtepose

  • Start med den største ring, glaser så den næststørste placer den ovenpå inden glasuren er helt tør, så de hæfter og arbejd dig på den måde opad i tårnet.

  • Når glasuren er helt tør kan du pakke kransekagen ind i film, på den måde kan den stå ude til næste dag uden at blive tør.

  • Pynt evt med flag og serpentiner

Laks med  spicy rygeostcreme og karse

Laks med spicy rygeostcreme og karse

Stegte kammuslinger og estragon mayo med fennikel og rød grape salat

Stegte kammuslinger og estragon mayo med fennikel og rød grape salat