SJØRLIS

View Original

Spaghetti Meatballs

Pasta med kødsovs er en klassiker i de fleste køkkener i Danmark og alle har præcis deres måde, at lave det på. En afveksling fra denne ret kunne være, at lave meatballs i stedet. Retten inviterer også til evt at tage børnene i familien med i køkkenet, når kødbollerne skal laves og formes. Jeg er en stor fortaler for at inddrage børn så meget som muligt i køkkenet.


Opskrift

4 pers

Ingredienser

Kødboller

  • 3 skiver tørt brød ( læg dem evt på køkkenbordet om morgenen, så er de udtørrede om aftenen når der skal laves mad. Eller må du igang med brødristeren

  • 3 kviste frisk rosmarin

  • En lille håndfuld frisk timian

  • 2 tsk dijonsennep med top

  • 500 g hakket oksekød med høj fedtprocent

  • 1 spsk tørret oregano

  • 1 æg

  • Oliven olie

Sauce

  • 2 store håndfulde frisk basilikum

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 dåser hakkede tomater

  • 2 spsk balsamico eddike

  • olivenolie

  • Evt 1/2 frisk chili hakket fint eller 1/2 tsk tørret chiliflager (chilien kan udelades, jeg synes dog det giver en god varme til sovsen)

  • Salt og peber

Pasta

  • 400 g spaghetti

  • Parmesan og basilikum blade

Fremgangsmåde

  • Hak rosmarinbladen og timianen helt fint og put det sammen med det tørrede brød i en blender og blend, så det bliver til en grov rasp

  • Put raspen i en skål sammen med oregano, sennep og hakkekød. Tilføj ægget, salt og peber

  • Brug hænderne til at ælte ingredienserne godt sammen. Del farsen i 4 lige store portioner og så hver portion i 6, så du har 24 kødboller

  • Put kødbollerne på en tallerken og hæld lidt olie ud over - vend dem så de får olie over det hele. Dæk kødbollerne til med film og sæt dem i køleskabet til de skal bruges.

  • Hak løget fint og knus hvidløget i en hvidløgspresser. Pluk basilikumbladene og gem 1/3 del til pynt

  • Hæld lidt olie på en pande og sauter løgene i 5- 7 min ved middel varme, indtil de er bløde og let gyldne.

  • Tilføj så hvidløg og (chili) til panden og sauter yderligere et par minutter. Tilføj de hele basilikumblade

  • Put så tomaterne og balsamicoen i. Bring det i kog og når det koger skru ned for varmen og lad det simre

  • Imens saucen simrer tager du en anden pande og i lidt olie steger du kødbollerne i 8-10 min imens du vender dem jævnligt. Når de er stegte tilføjer du dem til tomatsaucen og lader dem simre med.

  • Kog Pastaen som pakken foreskriver i kraftigt saltet vand. Salt som middelhavet. Pasta smager bedst al dente, altså med lidt bid i. Når pastaen er kogt og drænet hældes det i en stor serveringsskål. Hæld saucen med kødbollerne over og bland. Drys revet parmesan og basilikum blade over