SJØRLIS

View Original

Lakseruller med ærter, rygeost eller æg

Røget laks er en herlig spise og kan i mine øjne spises morgen, middag og aften. Disse ruller kan enten spises til aftensmad eller du kan skære rullerne i mindre stykker og servere dem som en lille nem forret. Jeg har her lavet dem med spicy rygeostcreme, ærtepesto og æggesalat. men principielt kan du jo lave lige præcis det fyld du synes er dejligt til laks


Opskrift

Ingredienser

  • 1 pk tortillawraps

  • 300 g røget laks

De forskellige smørelser er til en pakke wraps

Ærtepesto

  • 350 g frosne ærter

  • Fintrevet skal og saft fra 1/2 citron

  • 20 g fintrevet parmesan

  • 1 spsk olivenolie

  • evt salt

Fremgangsmåde

  • Kog ærterne i et par minutter

  • Hæld vandet fra ærterne

  • Put alle ingredienser i en blender og blend det

  • Køl af

  • Smør en wrap med ærtepestoen og put lidt laks i og rul sammen

Æggesalat

  • 4 æg

  • 2 spsk mayonnaise

  • 1 spsk creme fraiche

  • 2 tsk karry

  • 1/2 tsk dijonsennep

  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne med en gaffel til det er helt fint og smag til med salt og peber

  • Smør en wrap, put lidt laks på og rul sammen

Rygeostcreme

  • 150 g rygeost

  • 2 spsk mayonnaise

  • 1 spsk creme fraiche

  • 1/2 bdt finthakket purløg

  • 1/2 bundt finthakket dild

  • 2 cm fintrevet frisk ingefær

  • Saft og fintrevet skal fra 1/2 citron

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne evt i en blender

  • Smør en wrap og put laks på og rul sammen

Skær dem evt i små stykker som hapsere til forret eller snack