SJØRLIS

View Original

Pasta med mørbrad i cremet tomat og flødesauce

Her er endnu en ret, der pretty much kan laves i forvejen eller dagen før. Hvis man synes man har travlt eller tyr til nemme løsninger fordi tiden er knap når hele familien er sultne, så kan denne også laves i forvejen og så skal der egentlig bare koges pasta om aftenen. jeg vil dog tilføje at laver man den på tidspunktet den skal spises, er det ikke en tidsluger - for den passer lidt sig selv retten, når den sådan står der og simrer


Opskrift

4-6 pers pers

Ingredienser

  • 1 mørbrad

  • 100 g pasta pr person

  • 2 ds hakkede tomater

  • 1 løg

  • 1 spsk tørret oregano

  • 10 friske salvieblade

  • 2 spsk tomatpure

  • 2 fed hvidløg

  • 100 g ruccola

  • 1 stor håndfuld friske basilikumblade

  • 50 g parmesan

  • 1 dl fløde

  • 1 spsk balsamicoeddike

  • 3 dl hønsebouillon ( kan laves af vand og bouillonterning/koncentrat hvis du ikke har rigtig bouillon)

  • Salt og peber

  • 1 spsk olivenolie

  • Lidt smør

Fremgangsmåde

  • Start med at pudse din mørbrad af og fjern evt sener

  • Skær mørbraden i stykker af ca 2 cm bredde

  • Giv bøfferne en gang med en kødhammer eller et andet passende værkttøj ( eksempelvis en kagerulle hvis du ikke har en kødhammer)

  • Hak dit løg helt fint og pres hvidløget

  • Tag en stor gryde og put lidt smør i

  • Brun dine bøffer på begge sider - Du kan stable dem i den ene side efterhånden som de er brunede, hvis der ikke er plads til dem alle på en gang

  • Tilføj olien og steg løg og hvidløg sammen med over middel varme

  • Tilsæt hakkede tomater og hønsebouillon sammen med oregano og salvie blade

  • Lad retten simre i 30 min ved svag varme under låg

  • Tilføj fløde, balsamico eddike, tomatpure og rør det sammen

  • Lad retten simre i ydeligere 15 min

  • Kog pastaen

  • Riv parmesanen

  • Hak basilikum og rucola fint og bland det

  • Smag saucen til med Salt og peber

  • Server på et fad - Læg pastaen på, hæld saucen over og drys med ost og basilikum/rucola