Vaniljekranse
Hver eneste jul undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke får vaniljekranse året rundt. Sådan en friskbagt vaniljekrans er ret dejlig. Bag dem og hav dem stående i en lufttæt dåse, så har du altid noget, at servere til kaffen, også uden for julesæsonen.
Opskrift
50 stk
Ingredienser
50g mandler
200g smør
175g hvedemel
1/2 stang vanilje
75g kartoffelmel
125g sukker
1 æg
Fremgangsmåde
Smut mandlerne og hak dem fint, hvis du ikke har en foodprocessor eller gider, at gøre et sådan stort apparat rent, kan du bruge en persillehakker.
Skær kold smør i tern og smuldr det med melen
Skrab vaniljen af stangen og fordel det i med en kniv i lidt sukker. Tilsæt vaniljen og resten af ingredienserne til til melet.
Saml dejen uden at ælte.
Stil dejen i køleskabet i minimum en time
Kør dejen gennem en kødhakkemaskine, min gamle har en lille stjerne med stjernemønster. Du kan også bruge en sprøjtepose med stjernemønster
Skær stængerne i 6 cm lange stykker og form dem til kranse
Bag kagerne lysebrune øverst i ovnen ved 200C i ca 8 min.
Afkøl på rist
opbevares i en luftæt dåse