Chokolade og ingefær kugler
Disse konfektkugler er hurtige og simple at lave. Man tænker eventuelt, at ingefær og marcipan lyder skørt, men det er slet ikke så tosset. Det er faktisk det stykke konfekt jeg modtager flest store brede smil for ved servering. Prøv det - du kan jo altid starte med en lille bitte portion og se om du bliver afhængig eller ej ;)
Opskrift
ca 15 stk
Ingredienser
125 g marcipan
2 tsk fintrevet frisk ingefær
Ca 100 g mørk chokolade til overtræk
Fremgangsmåde
Riv marcipanen på et rivejern
Bland fintrevet ingefær med den revne marcipan
Form massen til kugler
Smelt chokoladen i et vandbad eller en chokoladesmelter
Dyp kuglerne i den smeltede chokolade
Stil dem på en tallerken med bagepapir
Stil dem på køl til de er størknede
Opbevares på køl i en lukket bøtte