Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Marcipankugler med appelsin og nougat

Marcipankugler med appelsin og nougat

Disse stykker konfekt er dejlige og appelsinen giver et godt modspil til den søde nougat og marcipan. Du kan lave dem ved at rulle kuglerne, eller du kan få dem til at ligne købe konfekt ved at lave dem i en silikoneform. Den sidste metode tager lidt længere tid, jeg personligt hygger mig ret godt med at “nusse” om konfekten. Hvis det ikke er tilfældet for dig, så er det bare en hurtig rulning der skal til ;)


Opskrift

ca 15 stk

Ingredienser

  • 125 g marcipan

  • 2 spsk appelsinsaft

  • Ca 25 g nougat

  • 1 tsk fintrevet appelsinskal

  • Ca 100 g mørk chokolade til overtræk

  • Evt lidt spiseligt sølvstøv til pynt

Fremgangsmåde

Den nemme

  • Riv marcipanen på et rivejern

  • Bland appelsinsaft/skal sammen med den revne marcipan

  • Put et stykke nougat i en lille klump marcipan

  • Form massen til kugler

  • Smelt chokoladen i et vandbad eller en chokoladesmelter

  • Dyp kuglerne i den smeltede chokolade stil dem på en tallerken med bagepapir

  • Drys evt lidt sølvstøv på

  • Stil dem på køl

  • Opbevares på køl i en lukket bøtte

I silikoneforme

Fremgangsmåde

  • Riv marcipanen på et rivejern

  • Bland citronsaft/skal og marmelade sammen med den revne marcipan

  • Smelt chokoladen i et vandbad eller en chokoladesmelter

  • Start evt med lidt sølvstøv i bunden af formen

  • Hæld chokolade i formen

  • Lad det stå i et minuts tid

  • Vend så formen på hovedet og lad den overskydende chokolade , dryppe af på et stykke bagepapir

  • Stil formen på køl

  • Når chokoladen er størknet fylder du lidt nougat og marcipan i formen

  • Hæld så chokolade over

  • Stil på køl igen

  • Når de er størknede, er de lige til at presse ud af formen

  • Opbevares på køl i en lukket bøtte

Snebolde med citronskal og kokos

Snebolde med citronskal og kokos

Marcipankugler med brombær og mørk chokolade

Marcipankugler med brombær og mørk chokolade