Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Hjemmelavede blinis med stenbiderrogn

Hjemmelavede blinis med stenbiderrogn

Jeg elsker stenbiderrogn og endnu mere fantastisk er det når de fiskeæggene bliver serveret på små hjemmebagte boghvede blinis. Disse små hapsere er perfekte som forret, men helt ærligt - så har jeg faktisk spist det som aftensmad. nogen vil gerne have en bøf - jeg vil gerne have stenbiderrogn :)


Opskrift

ca 40 stks

Ingredienser

Blinis

  • 100 g boghvedemel ( hvis du ikke kan skaffe boghvedemel, kan du bruge hvedemel, men du mister lidt den nøddeagtige smag boghveden gør - du kan så evt pifte dejen op med lidt fintrevet citronskal og citronsaft)

  • 100 g hvedemel

  • 1/2 tsk. bagepulver

  • 1/2 tsk salt

  • 1 spsk honning

  • 1/2 dl vand

  • 1 1/2 dl yoghurt naturel

  • 2 stk. æg, delt op i blommer og hvide

  • 1 spsk smør til dej og lidt til at stege i

Topping

  • 200 g stenbiderrogn (renset)

  • 1 finthakket rødløg

  • 2 1/2 dl cremefraiche minimun 18%

  • Dild til pynt

Fremgangsmåde

  • Bland hvedemel, boghvedemel, salt og bagepulver

  • Rør melblandingen op med honning, æggeblommer, yoghurt og vand

  • Lad det stå i en skål et lunt sted i en times tid

  • Hak dild fint

  • Hak rødløg helt fint

  • Pisk æggehviderne stive

  • Smelt smørret

  • Vend æggehviderne og den smeltede smør i dejen

  • Jeg plejer at hælde dejen i en sprøjtepose ( det kan du lave af en frysepose) og så klippe et lille bitte hul. så kan jeg bedre styre at få lavet fine runde blinis

  • Varm en pande op med lidt smør på over høj medium varme

  • Brug din sprøjtepose til at lave dine blinis - start indefra og arbejd dig udad i en en spiral - de første 4 -5 stykker bliver nok lidt grimme - men de smager sikkert af det samme ;) de skal være 5cm i diameter

  • Jeg lægger dem i en bøtte med en serviet i bunden efterhånden som de bliver færdige og har et låg løst lagt på. Du kan også holde dem lune i ovnen ved 50 C

  • Smør lidt creme fraiche på hver enkelt blinis, læg derefter rogn på, så rødløg og pynt af med lidt dild

  • Server evt med iskold vodka fra fryseren on the rox

Blinis

Blinis

Feta creme med honningstegte stegte druer, ovn bagte tomater og surdejsbrød

Feta creme med honningstegte stegte druer, ovn bagte tomater og surdejsbrød