Feta creme med honningstegte stegte druer, ovn bagte tomater og surdejsbrød
Uh altså denne her snack er dejlig morgen, middag og aften. Når jeg spiser aftensmad alene og jeg ikke gider det store kokkererings show- så er det denne her jeg smækker sammen. Jeg laver altid rigeligt, for så ved jeg der også er til madpakken dagen efter.
Opskrift
Ingredienser
Et godt surdejsbrød - har du mod på det er der nederst i opskriften et link til hvordan du selv kommer igang med at lave surdejsbrød. Hvis ikke, er de fleste supermarkeder og bagere efterhånden leveringsdygtige i dette
Feta creme
300 g fuldfed feta ( ikke noget med fetatern de smager ikke af noget)
300 g græsk yoghurt 10 %
Honningstegte druer
1 bakke røde vindruer uden kerner
1 spsk honning med top
Lidt oliven olie
1 kvist frisk rosmarin
Fint revet skal og saft af 1 citron
Ovnbagte tomater
Et stort syltetøjsglas
Olivenolie
10 basilikumblade
2 fed hvidløg
Cherrytomater
Salt og Peber
Fremgangsmåde
Ovnbagte tomater
Vask og skyl glasset i kogende vand
Fyld det med tomater, hvidløg og basilikumblade så der stadig er et par cm luft foroven
Forvarm din ovn til 120 C
Skyl tomaterne - hvis du bruger meget store tomater skær dem så i halve. Du kan sagtens blande forskellige sorter af tomater
Pil og skær hvidløgsfed i halve
Pak tomaterne tæt med basilikum, hvidløg, salt og peber i glasset. Der skal være 2-3 cm luft til toppen.
Hæld olie over og skru låget på uden at stramme det til
Sæt glasset i ovnen og stil det i en bradepande
Lad det stå indtil olien begynder at boble, det tager en lille times tid.
Når det er færdigt, så skruer du lågene helt til imens de stadig er varme, så suger de til og bevarer en længere holdbarhedstid. Dette er ikke så vigtigt hvis du bare har lavet en portion til her og nu. Det er kun nødvendigt ved store portioner, hvilket jeg kan anbefale. Det er en dejlig ting, at bare kunne fiske ned af hylden.
Kontroller efter en dag dage om lågene er suget helt til ellers stram dem op
Feta Creme
Skær din feta i mindre stykker og bland den med den græske yoghurt
Pisk det sammen med en elpisker
Honningstegte druer
Skyl dine druer
Pil rosmarinbladene af kvisten og hak dem helt fint
Riv skallen og pres saften fra citronen
Put lidt olivenolie på en pande og varm det op put duerne og rosmarin på og steg i et par minutter
Skru ned på middel varme og tilføj citron saft og skal - steg yderligere et par minutter
Put honning på og bland rundt til honningen er smeltet
Put de forskellige snacks i skåle og spis med brød til