Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
 Crispy Laksedeller med koriander og forårsløg

Crispy Laksedeller med koriander og forårsløg

Det her er ikke en klassisk fiskefrikadelle, men en variation af slagsen. De er sprøde og paneret i en skøn panko. De kan spises med en salat, nudler, i bao boller eller bare puttes i madkassen med et par agurk og gulerodsstave


Opskrift

4 pers

Ingredienser

  • 4 laksefileter

  • 2 æg

  • 2 dl panko (japansk panermel) og lidt ekstra til panering

  • salt og peber

  • 1 strøget tsk chiliflager

  • 4 forårsløg i tynde skiver

  • 2 håndfulde finthakket koriander

  • Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

  • Bring en gryde med vand i kog. Når vandet koger, skruer du ned på medium varme og putter dine laksefileter i gryden

  • De skal have 10-12 min

  • Tag laksen op af vandet og pil skindet af.

  • Put fisken i en skål og tilføj koriander,salt, peber, æg, chili, panko og forårsløg. Bland ingredienserne sammen til en fars

  • Form små flade deller af farsen.

  • Put lidt panko på en tallerken og vend dellerne i. de bliver ikke paneret med et tykt lag, da de ikke skal vendes i æg først, der kommer bare lidt ekstra på

  • Varm lidt kokosolie i en pande og steg dellerne. De skal bare have et par minutter på hver side så de bliver sprøde og gyldne.

  • Server med nudler, eller en grøn salat

Bao Boller med laksedeller og goma sauce

Bao Boller med laksedeller og goma sauce

Honningbrød

Honningbrød