Ulles mandeltærte
Denne skønne lille mandelkage er super nem at lave og den er perfekt til en gang eftermiddagskaffe. Jeg kalder den Ulles tærte, da jeg under testsmagningen fik overbevist min veninde Ulle til at spise kage og hun er ellers ikke rigtig en kagespiser - det er jo i sig selv en succes
Opskrift
4 pers
Ingredienser
200 g marcipan
2 æggehvider
Chokoladecreme
2 æggeblommer
3/4 dl sukker
1/2 dl fløde
65 g mørk chokolade gerne 80%
65 g stuetempereret smør
En håndfuld mandelflager eller hele mandler
Fremgangsmåde
Forvarm din ovn på 175 C
Riv marcipanen
Pisk æggehviden stive
Pisk den revne marcipan i æggehviderne
Dæk en bageplade med bagepapir og tegn to cirkler på ca 15 cm i diameter ( brug en tallerken; passer, lille skål el lignende
Fordel dejen på de 2 cirkler
Bag dem i ovnen i ca 17 min
Tag bundene af bagepladen så snart de kommer ud af ovnen og læg dem på en rist og køle helt af. Brug en spatel til at løsne bundene fra bagepapiret
Udnyt at ovnen er varm - skru op på 200 C og rist mandelflagerne i ovnen i et par minutter _ hvis du bruger hele mandler snitter du dem bare i tynde skiver først
Tag dem ud og køl dem af
Nu går du igang med chokoladecremen
Hak chokoladen
Hæld æggeblommer sukker og fløde i gryde
Rør det sammen og lad det opvarmes over svag varme i et par minutter til det begynder at tykne. Dette skal ske under konstant omrøring
Tag cremen af varmen så snart den tykner og put chokoladen i og rør den ud til den er helt smeltet
Lad det køle af et par minutter og rør så det bløde smør ind i cremen i små stykker ad gangen
Lad cremen køle helt af
Læg den ene bund på et serverings fad eller tallerken
Smør med 2/3 dele af chokoladecremen
Læg bund nr 2 ovenpå
Smør resten af cremen på toppen og drys mandlerne over
Server med en god kop kaffe eller te