Oregano
Der findes et hav af oregano sorter jeg dyrker den der hedder almindelig oregano eller vild merian. Fordelen ved denne type oregano er, at den er utrolig hårdfør og nærmest passer sig selv. Dens blomster er også fantastiske til at tiltrække sommerfugle, brumbasser og bier. Den bliver 30-40 cm høj og breder sig med lynets hast. Jeg satte engang et par planter i kanten af min græsplæne i min nyttehave - Lad mig sige det sådan her min græsplæne lugter af pizza når jeg slår den :)
Oregano
Såning
Oregano kan plantes som frø lige så snart nattefrosten er overstået. Den skal dog helst plantes senest i juni. Du kan forspire i din vindueskarm fra slut februar/ start marts spiringstiden er 10-20 dage. Du kan også sætte planter fra supermarkedet direkte i jorden og lade dem brede sig. Husk at voksne købe planter er ofte dyrket i drivhus og vil have godt af at hærde lidt inden udplantning. Dette sker ved at du lader den stå et lunt sted i læ udendørs et par dage inden udplantningen. Hvis du har flere små oreganostiklinger du har forspiret - kræver de både række og planteafstand på 30 cm ved udplantning
Placering og jordtype
Oregano klarer sig egentlig i al slags jord, men foretrækker en løs gennemarbejdet forholdsvis tør jord. Sørg for at dine planter står på en solrig plet. De klarer sig fint både på friland og i potter og er meget taknemmelige. Jeg kalder oregano for en begynder krydderurt, for man kan næsten ikke gøre noget galt.
Pasning
Det er en godt ide at klippe planterne til inden de blomster, hvis du har dem på friland - det forhindrer at de breder sig ukontrollerbart. Eller du kan have dem i krukker der forhindrer den form for spredning. Jeg lader dem bare brede sig - de er egentlig også ret nemme, at hive op ad jorden hvis de fylder lidt for meget.
Høst og tørring
Blad og skudspidser kan høstes hele tiden og smagen på dine blade er også kraftigst inden planten blomstrer. Når planten er 50-80 cm høj kan du med fordel skære dem ned til 5 cm over jorden og tørre stænglerne. Jeg trækker bladene af når der tørrede ved at trække stænglerne indefra og ud gennem et dørslag. Så bliver bladene inde i sien og jeg får stænglen af. Jeg skærer dem som regel ned 2 gange på en sæson og ikke alle mine planter på engang, da jeg elsker blomstringsperioden på grund af alt det insekt liv det tiltrækker. Opbevares i lufttætte bøtter efter tørring
Hvad passer oregano til
Oregano er jo en klassikker på pizza, i tomatsaucer og i spaghetti kødsovs. Det passer godt til kylling, kalv og svinekød. Oregano har rigtig meget smag og er derfor god til kraftige gryderetter