Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Badami gobi musallam/ Nøddesmørs ristet blomkål

Badami gobi musallam/ Nøddesmørs ristet blomkål

Blomkål er en herlig spise og jeg kan lide det i alle former, kogt, stegt, råt, syltet og bagt. Men at få det som hovedret har jeg ikke prøvet før min veninde gav mig et flymagasin fra en tur til mellemøsten, hvor jeg stødte på denne ret fra det moderne indiske køkken. Det her er noget af det lækreste jeg har prøvet længe og det har været en succes når jeg har serveret det. Retten i sig selv kræver lidt tid, men til gengæld skal du kun lave det. Det er et fantastisk festmåltid og er fyldt med smage der vil få dig til at sukke i dagevis efter. Jeg er så privilegeret, at kunne gå lige ned på gaden og skaffe de krydderier jeg har brug for. Bor du et sted hvor det ikke kan lade sig gøre findes der super gode danske netbutikker med speciale i de lidt mere eksotiske krydderier. Retten er også testet som vegansk, hvor den græske yoghurt er skiftet ud med et soya produkt. Det fungerer også godt.


Opskrift

2-4 pers

Retten varierer i personantal - alt efter om du bruger du 1 stort blomkål eller et lille økologisk - bruger du et lille økologisk skal du også nedjustere resten af ingredienserne med ca. en tredjedel

Ingredienser

  • 1 stort blomkål

  • 4 spsk olie

  • 1 tsk sukker

  • 3 løg ca 350 gr halveret og skåret i tynde skiver

  • 400 gr græsk yoghurt

  • 2 spsk fintrevet ingefær

  • 2 fed hvidløg

  • 1 1/2 spsk mandelsmør 1 håndfuld nødder

  • 1 1/2 spsk cashewnøddesmør 1 håndfuld nødder

NB kan du ikke finde nøddesmør kan du selv kan du selv riste og blende smørret . Jeg plejer at blande cashewnødder og mandler ( mandlerne skal være smuttede), da det alligevel skal blandet i retten. rist nødderne over svag varme på en pande i et par minutter. De skal ristes let ikke brændes. Put det i en blender eller foodprocessor og kør indtil det bliver flydende og olieret i konsistensen. Dette tager i al fald 10 minutter

  • 1 tsk gurkemeje

  • 1/2 tsk chilipulver

  • 1 tsk stødt koriander

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 1 stk kanelstang ca 3 cm - hvis du ikke kan skaffe dette så skift ud med 1 tsk kanel. Bruger du kanelstang skal denne først tilføjes retten når den kommer i ovnen

  • 1 spsk garam masala

  • salt

Fremgangsmåde

  • Put olien i en gryde. Når olien er varm tilsætter du sukker og en lidt salt og løgene i den rækkefølge. Sauter i 12-15 minutter indtil løgene er gyldne, sprøde og karameliserede. Fjern så gryden fra varmen

  • Forvarm ovnen til 200 C

  • Put løgene i en blender, men efterlad 2 store spsk til senere pynt

  • Tilføj yoghurt,ingefær, nøddesmør og krydderier undtagen garam masalaen og 2 1/2 dl koldt vand og blend grundigt. Smag til med salt

  • Hæld sovsen i en ovnfast gryde eller fad der lige passer til blomkålens størrelse

  • Behold bladene på blomkålen. Skær en evt stok af, så blomkålen kan stå uden at tippe. Brug en skarp urtekniv til at stikke ind i stokken 3-4 gange. Dette vil hjælpe med at stokken bliver mør og lækker.

  • Placer blomkålen med hovedet nedad i gryden. Tilføj kanelstang og dæk løst med staniol

  • Bag i 40 minutter og tag retten ud af ovnen og tag blomkålen ud af gryden med 2 gafler.

  • Tilføj 1/2 liter vand til gryden og rør i sovsen. Vend blomkålen med hovedet opad og sæt det tilbage i gryden. Brug en ske til at få noget sovs hen over toppen af blomkålen. Dæk igen løst med staniol.

  • Sæt retten tilbage i ovnen i yderligere 20 minutter. Fjern staniol og bag yderligere i 20 minutter

  • Flyt blomkålen over på et fad og hæld sovsen rundt om. Fordel de stegte løg rundt på saucen og drys garam masala på toppen

  • Server og skær stykker af ved bordet

Lasagne med hjemmelavet bechamelsauce og grønkåls/granatæblesalat

Lasagne med hjemmelavet bechamelsauce og grønkåls/granatæblesalat

Stegt Bok Choy med Bulgur/Gulerods Salat

Stegt Bok Choy med Bulgur/Gulerods Salat