Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Misosuppe med enoki svampe og soba nudler

Misosuppe med enoki svampe og soba nudler

Misosuppe er en super simpel og sund suppe. Den er nem og lave og man kan snildt lave grund suppen til 2 dage og så bare variere fyldet. Har du travlt, men vil stadig gerne have et velnærende og mættende måltid, så er det her retten, at kaste sig over.


Opskrift

4 pers

Ingredienser

Suppe

  • Saften fra 2 limefrugter

  • 2 spsk mørk miso

  • 1 spsk fint revet ingefær

  • 2 spsk soya

  • 1 liter vand

Fyld

Note - du kan putte alt i en miso suppe hvis bare du har nudler. Så Miso suppen er også en god mulighed for at få brugt lidt rester i køleskabet. Alle former for kål og svampe fungerer også perfekt i en misosuppe.

  • 400 g nudler ( hvis du skal være helt rigtig på den skal du bruge soba nudler, der er en grovmels nudel. Suppen kan dog sagtens spises, med almindelige nudler, hvis du ikke lige har kunnet finde soba nudler)

  • 1/2 rødkål snittet fint

  • 4 store gulerødder skåret i tynde stave

  • Lidt finthakket mynte og koriander

  • 4 forårsløg snittet i tynde ringe

  • 200 g svampe , jeg har her brugt enoki svampe

  • 200 g tofu

  • Olie ( gerne kokos) til stegning

Fremgangsmåde

  • I en gryde opløser du miso i en liter vand. Tilføj så ingefær, soya, og lime. Put kun lidt lime i ad gangen, da det jo kan variere hvor meget saft der er i en sådan. Smag til.

  • Lad suppen simre og lav til medium varme, den skal ikke koge, da den så kan skille.

  • Rens de svampe du har valgt, skær dem i mundrette stykker og steg dem gyldne på en pande.

  • Imens svampene steger kan du skære tofuen i tern. Steg også dem til de er gyldne

  • Kog soba nudlerne, som anvist på pakken

  • Anret alle grønstsager, nudler og tofu i skåle

  • Drys lidt hakkede urter over og slut af med, at hælde suppe over.

  • Spis fyldet med pinde og drik suppen af skålen

Miang Kham - lækre sydøstasiatiske snacks -เมี่ยงคำ

Miang Kham - lækre sydøstasiatiske snacks -เมี่ยงคำ

Blomkålssalat med kapers og dild

Blomkålssalat med kapers og dild