Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Stikkelsbær og Hyldeblomstmarmelade

Stikkelsbær og Hyldeblomstmarmelade

Når jeg er ude og rejse skal jeg altid lige finde et glas marmelade eller to jeg ikke har prøvet før og have med hjem i kufferten. Det både hyggeligt og dejligt at sidde ved et lækkert morgenbord, både med en ny spændende marmelade og så minderne om rejsen man var på. Sidst jeg var i en venindes hus i Sverige købte jeg et glas krusbär/flädermarmelad. jeg anede ikke hvad det var, men en hurtig google søgning kunne fortælle mig, at det var stikkelsbær/hyldeblomstmarmelad - Jeg var solgt med det samme uden overhovedet, at have smagt det. Nu er det stikkelsbærsæson og jeg har også et par flasker hyldeblomstsaft tilbage fra årets høst i haven. Man kan bruge koncentreret hyldeblomstsaft og frosne stikkelsbær, hvis man ikke er så velsignet som jeg, at have råvarerne i nyttehaven. Men nej hvor jeg elsker den og jeg har glædet mig til endelig at kunne lave den og lægge en opskrift ud til alles fornøjelse


Opskrift

Ingredienser

  • 400 gram rensede stikkelsbær skåret i halve hvis de er friske

  • 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft

  • 100 gr sukker

  • 1 tsk melatin ( geleterings middel der tykner marmeladen)

  • Atamon ( bakteriedræber og præserverings middel - er kun nødvendigt hvis du ikke spiser marmeladen inden for et par dage)

  • Glas til opbevaring

Fremgangsmåde

  • Skold glassene i kogende vand. Hæld en spsk atamon i glasset bagefter, sæt låget på og ryst. Stil glassene til side

  • Kom bærrene i en gryde sammen med sukker og hyldeblomstsaft. Sæt blandingen i kog. Når det koger skruer du ned på medium varme. Kog stikkelbærrene møre under regelmæssig omrøring.

  • Dette er ikke en supersød marmelade, så hvis du ikke er til syrlige marmelader, så tilsæt ekstra sukker lidt ad gangen og smag til

  • Tilsæt melatin og rør det ud i blandingen og lad det simre yderligere et par minutter

  • Hæld marmeladen på glas og luk låget med det samme

  • Opbevar på køl når glassene er kølet af

Svenske Ribs

Svenske Ribs

Knækbrød

Knækbrød