Salat med stegte grøntsager og granatæble
Denne salat er dejlig sammen med et par frikadeller og endnu bedre hvis du laver lammefrikadeller. Skal det være kødfrit er jeg personligt fan af en god skive surdejsbrød til salaten.Det måske nemmere end du tror, at skære ned på mængden af kød i din hverdag. Jeg personligt har fundet ud af, at så længe jeg ikke prøver at finde køderstatninger, går det hele meget nemmere.
Opskrift
Ingredienser
1 hjertesalat eller 1/2 romainesalat
2 tsk sumak (et mellemøstligt krydderi der giver lidt syrlighed til salaten kan sagtens fås på nettet hvis du ikke har adgang til et sted med særlige krydderier)
Olivenolie til stegning
1/2 squash
1 rød peberfrugt
1 granatæble
Salt og Peber
Fremgangsmåde
Skær squashen i tynde skiver (ca 1/2 cm)
Skær peberfrugten i strimler
Put lidt olivenolie på en pande og steg peberfrugt og squash med 1 tsk sumak, lidt salt og friskkværnet peber
Skær salaten i mindre stykker
Tag kernerne ud af granatæblet ( et trick er at rulle granatæblet med lidt pres på, så løsner kernerne sig let)
Bland ingredienserne og drys den sidste tsk sumak over salaten